Fakta om støj på arbejdspladsen
Unødig støj skal undgås
Arbejdstilsynets Støjbekendtgørelse §9 slår fast,at "Unødig støjbelastning skal undgås. Støjniveauet under arbejdet, herunder niveauet for infralyd og ultralyd, skal derfor holdes så lavt, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling".
I bekendtgørelsen fremgår det desuden, at "de akustiske forhold skal være tilfredsstillende", og at ingen må udsættes for vedvarende støjbelastning over 85 dB uden beskyttelse.
Det er kun de færreste, der arbejder i så kraftig støj hele dagen, men i korte perioder - fx i garderoben i børnehaven eller i musiklokalet på skolen - kan lyden blive endog meget høj.
- Læs mere om støj og arbejdsskader - og hør selv, hvordan en høreskade lyder.
- Forstå dB-skalaen og hvad tallene betyder.
Akustik og lyddæmpning
Dårlig akustik betyder, at støj og larm bygges op. Et rums akustik vurderes ofte ud fra efterklangstid. Jo hårdere overfladerne (vægge, vinduer, loft og gulv) i rummet er, jo længere bliver efterklangstiden. Efterklangstiden kan reduceres ved at opsætte særligt lyddæmpende materialer – fx lydabsorberende skillevægge, lofter eller særlige plader i loftet kaldet bafler.
- Læs mere om efterklangstid, akustikken og hvorfor den er så vigtig.
- Læs mere om akustik på Indeklimaportalen.
- Eksempel: Hør lyden i et forsamlingslokale før og efter, der blev sat lyddæmpende plader i loftet i denne korte film.
Det kræver professionelt udstyr at måle støjen præcist. Men man kan downloade gratis apps til støjmåling til mobiltelefonen. De giver ikke en præcis måling, men de kan give jer et fingerpeg om, hvad der støjer og hvor det støjer mest.
Børn er mere følsomme
Børn og unge er dårligere rustet til at håndtere støj. Børns evne til at skelne stemmer fra hinanden og til at 'udskille' en stemme fra baggrundsstøj er først fuldt udviklet i 14-15 års alderen.
Samtidig har børn ikke udviklet den fortrolighed med sproget som gør, at man ubevidst kan gætte sig til sammenhænge og betydning, selv om man ikke har hørt alle ordene. Tosprogede børn er dermed dobbelt ramt.
Lombard-effekten: Støj avler støj
Støj har en tendens til at accelerere i rum med dårlig akustik, høj baggrundsstøj og i rum med mange mennesker. Man hæver automatisk stemmen, for at overdøve baggrundsstøjen - og det samme gør alle andre. Det kaldes Lombard-effekten og har været kendt og dokumenteret siden 1911.
Generende og skadelig støj
Selv om lyden ligger under de formelle grænseværdier, kan støj være generende og stressende og gå ud over både produktivitet og indlæring. Støj kan genere og skade på en række forskellige måder:
- Forstyrrelse af arbejdsfunktioner: Svag støj kan forstyrre arbejdsfunktioner, der kræver koncentration, fx undervisning og mange former for kontorarbejde. Støj kan også være psykisk belastende, især hvis arbejdet indeholder store følelsesmæssige krav, arbejdet er kompliceret eller der ofte arbejdes med korte deadlines. Hos børn kan et højt støjniveau hæmme indlæringen og den sproglige udvikling. Man er hårdere ramt i støjfyldte omgivelser, hvis man har høretab eller har et andet modersmål end dansk.
- Høreskader: Vedvarende støjbelastning op til 80 dB giver meget lille risiko for høreskader. Men ved højere støjniveau stiger risikoen. Derfor må ingen arbejde vedvarende i støj over 85 dB - og hvis lyden overstiger 80dB i hele arbejdsdagen, skal man bruge høreværn.
- Tinnitus (susen for ørerne): Høreskadende støj kan føre til tinnitus, som kan føre til koncentrationsbesvær, hurtig udtrætning, nervøsitet, irritabilitet og stress. Men tinnitus kan dog have mange andre årsager end støj, fx alder, stress og emotionel udmattelse. Støjbelastninger under 75-80 dB kan formentlig ikke føre til tinnitus. Læs mere om tinnitus på Indeklimaportalen.
- Overfølsomhed for lyd: En mindre del af personer med tinnitus vil opleve hyperacusis – lydoverfølsomhed. Så kan selv almindelige dagligdags lyde forekomme voldsomt generende, og det kan være svært at arbejde i fx sygehuse, skoler eller daginstitutioner.
Læs mere i Arbejdstilsynets Støjbekendtgørelse.
Vi er forskellige...
Den individuelle følsomhed for støj varierer meget. I storrumskontorer kan kollegernes samtaler og telefonsnak fx være helt OK for den ene og stærkt generende for kollegaen. Følsomheden for støj kan stige med alderen, og folk som i forvejen har en hørenedsættelse kan være ekstra generet af dårlig akustik og høje lyde.
Forskellige personlighedstyper påvirkes også forskelligt. Generelt trives fx introverte mennesker dårligere i åbne kontorer end de ekstroverte.
På arbejdspladsen er det derfor vigtigt, at I tager alle klager over støjen alvorligt. Selv om det kun er én eller nogle få kolleger, som oplever gener, kan problemerne være helt reelle for personer med en lavere støjtærskel.