Covid-19 har været en særlig tid, hvor vaner, rutiner og ’sådan plejer vi’ måtte vige for det, der var nødvendigt. Nu er vi på vej tilbage til hverdagen, og der er en risiko for, at vi glemmer at få den vigtige læring fra pandemien med os.
Det mener Helle Folden Dybdahl, arbejds- og organisationspsykolog, som har arbejdet med bl.a. ledelsens roller og opgaver hele vejen under pandemien.
”Lige nu har vi et mulighedsrum, som det vil være dumt at lade gå til spilde. Men det vil hurtigt lukke sig igen, så det er nu, vi skal handle”, mener hun.
”Under pandemien oplevede rigtig mange arbejdspladser, at ting som vi troede var skrevet i sten, pludselig kunne gøres helt anderledes. På godt og ondt. Distancearbejde, on-line undervisning, helt nye standarder for hygiejne osv”.
Hold fast i åbenheden
” Vi har alle sammen flyttet os inde i vores hoveder. Vi har vi lært at navigere på en anden måde. At vi hurtigt måtte finde løsninger, uden at vi vidste, om vi ramte helt præcist. At acceptere, at vi ser hvad der sker, og så justerer vi hen ad vejen”.
”Den åbenhed bør vi holde fast i. Konkret i forhold til hygiejne og smitteforebyggelse skal der udarbejdes nye retningslinjer rigtig mange steder. Men vi skal huske, at vi heller ikke nu ved, hvad fremtiden bringer, og derfor ved vi heller ikke, om vi finder præcis de rigtige svar. Det vil være klogt at aftale på forhånd, at vi følger op om tre eller seks måneder og overvejer, om der skal laves justeringer”.
”Læren fra covid-19 er måske, at lederne generelt bør være åbne om, at der er en indbygget usikkerhed i de fleste beslutninger. Det er en enormt frugtbar tilgang at sige, at nu prøver vi dette her af, men vi skal løbende være i dialog og diskutere, om vi skal justere og lave om”.
”Lederen skal holde fast i, at der skal ledes, og at der er brug for retningslinjer og kontrol. Men de skal samtidig kommunikere åbent om, hvad de gør, og om at vi ikke kan være sikre på, at den retning vi vælger, altid er den bedste. Det skal vi ikke være bange for – hvis vi husker at evaluere sammen kan vi jo tilpasse mens vi går. Samtidig skal ledelsen være klar til at invitere medarbejderne og MED-systemet endnu mere med ind i beslutningsrummet, når det giver mening”, mener Helle Folden Dybdahl.
Dialog, tålmodighed og respekt
Behovet for inddragelse, dialog og åbenhed er noget, som Lene Bruun er helt enig i. Hun er leder af den centrale HR og Sundhedsstab i Billund Kommune. Hun er samtidig kommunens øverste arbejdsmiljøleder og sidder i den egenskab i hovedudvalget. I begge egenskaber har hun været helt i centrum af kommunens indsatser under hele covid-19 pandemien.
”Ledelsen skal selvfølgelig træffe de nødvendige beslutninger. Man den må ikke presse firkantede retningslinjer ned fra oven uden videre. Ledelsen er nødt til at respektere hverdagen på de enkelte driftsområder og aktivt inddrage medarbejdere og mellemledere, bl.a. gennem MED-udvalgene og arbejdsmiljøgrupperne. Dialogen er nødvendig for at skabe forståelse og opbakning”.
”Derfor er det også nødvendigt at være tålmodig. Nogle steder er et stort fokus på hygiejne noget fremmed, og der er brug for modning”, siger hun.
Skal vi gå i uniform?
”At ændre holdninger og rutiner omkring hygiejne er også en slags kulturarbejde. Man skal have respekt for, at det som er helt naturligt for den ene faggruppe, kan være vildt mærkeligt eller ligefrem grænseoverskridende for den anden”.
”Uniformer er et godt eksempel: For fx sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og tandlæger er det helt indlysende, at man arbejder i en uniform, som bliver skiftet og vasket hver dag. De ville finde det virkelig underligt at skulle arbejde i deres private tøj. Set fra et hygiejnesynspunkt er det jo også det rigtige at gøre. Men prøv at sælge den i en daginstitution eller en folkeskole, hvor kulturen er en helt anden”.
”Der er brug for en stor åbenhed og løbende dialog, hvis vi skal lykkes med at bringe den positive læring fra epidemien med videre. Men der er et mulighedsrum lige nu, og det bør man udnytte”, mener Lene Bruun.