Case: Sådan kan sociale aktiviteter holde gejsten oppe under coronaen

Medarbejderne er ved at køre træt i hjemmearbejdet. Det kan Skattestyrelsen konkludere ud fra en række interne trivselsmålinger. Derfor har de samlet en lang række idéer til, hvad man kan gøre for at holde motivationen og trivslen kørende.

Af Stephanie Hollender

Da hjemmekontoret for alvor rykkede ind i de private hjem i foråret 2020, bar stemningen præg af både kampgejst, holdånd og fortrøstning. Men den gejst ser man ikke længere i samme grad, lyder det fra formand for Landsklubben HK SKAT i Skatteforvaltningen, Ulla Fabricius.

“Folk var super effektive, og der var en masse sociale initiativer på Teams. Men nu er det blevet mørkt og koldt. Folk er coronatrætte og digitalt trætte. De savner den sociale kontakt som for eksempel korte kaffepauser. Det er små ting, som ikke tager lang tid, men som betyder meget i hverdagen,” fortæller Ulla Fabricius.

Mens mange medarbejdere i begyndelsen tænkte, at de kun skulle arbejde hjemmefra i nogle måneder, har virkeligheden vist sig at være en anden. Restriktionerne er gang på gang blevet forlænget, og mange medarbejderes ønske om at vende tilbage til en mere normal hverdag med kollegaer tæt på og fælles frokostpauser, ser fortsat ud til at have lange udsigter. Det påvirker medarbejdernes trivsel, mener hun.

Cirka hver anden uge foretager Skattestyrelsen interne trivselsmålinger. Da landet lukkede ned, havde trivselsmålingerne en score omkring fem. I dag er den under 4 og nedadgående.

“Hver gang, der kommer udmeldinger om, at der vil gå endnu en måned, til folk kan komme tilbage, kan vi se det i målingerne,” siger Ulla Fabricius og oplyser, at korte sygefravær er faldet, men langtidssygemeldingerne med fx stress er steget.

Digital fødselsdagssang og makkerordning

Trivselsmålingerne har Skattestyrelsen bl.a. brugt til at lave individuelle ordninger ud fra, fortæller Ulla Fabricius Og så har de udviklet et idékatalog, der skal inspirere til sociale aktiviteter på tværs af styrelser og medarbejdergrupper. Ét af de tiltag, der er med i kataloget, stammer fra hendes egen afdeling.

“Én af mine kollegaer blev 65 år, og hvad skulle vi lige finde på? Så vi var 10, der gik sammen og sang en fødselsdagssang for hende via skærmen, og hun blev så glad,” fortæller Ulla Fabricius.

Et andet eksempel på at højne trivslen med et socialt tiltag kunne være en quiz, eller at man bruger fem minutter på at rose en kollega. Et tredje eksempel er en makker-ordning, hvor man spørger hinanden, hvordan det går. Sidstnævnte er særlig vigtig, når det kommer til de nyansatte.

“Der skal være et stærkt fokus på nye medarbejdere. De har sværere ved at sætte sig selv i gang, fordi de ikke har en bunke med opgaver endnu. Og så er de mere sårbare, fordi de er helt nye i et arbejdsfællesskab, som de ovenikøbet ikke rigtig er blevet en del af endnu, fordi de sidder isolerede derhjemme,” siger Ulla Fabricius.

Skal ud i virkeligheden

Men uanset om man er ny på arbejdspladsen eller en erfaren medarbejder, er et idékatalog ikke meget værd, hvis det ikke kommer ud at arbejde i virkeligheden. Derfor peger Ulla Fabricius også på, at lederne, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanterne har særlig opgave.

Medarbejderne kan fx opfordres til at lave sociale aktiviteter og, ikke mindst, selv engagere sig i de digitale fællesspisninger, og hvad der ellers måtte blive arrangeret, for at vise personalet, at det er vigtigt, og at man tager den sociale trivsel alvorligt. En måde, man også kan sørge for, at de sociale aktiviteter fortsat bliver arrangeret, er ved at spørge om en i personalegruppen har lyst til at stå for det.

“Der er som regel en eller anden ildsjæl, der gerne vil være med til det,” lyder det fra Ulla Fabricius.

Læs mere:


Senest revideret den 17. februar 2021