Del: - -

Fakta og gode råd: God håndhygiejne uden hudgener

Til ledelse og MED/arbejdsmiljøgruppen: I kan reducere risikoen for smitte med covid-19 ved at mindske berøringer med kontaktflader og ved god håndhygiejne. I skal dog være opmærksom på, at hyppig håndvask kan medføre eksem og andre hudgener.

God håndhygiejne

God håndhygiejne er en vigtig faktor til at forebygger smittespredning ved Covid-19 på arbejdspladsen. Det er vigtigt for at sikre arbejdsmiljøet, men det er også vigtigt i forhold til at forhindre at smitten bringes videre til mennesker, som  er svækkede, og som er meget modtagelige for infektioner. Det gælder især på hospitaler og på plejecentre, hvor den høje gennemsnitsalder udgør en særlig risikofaktor. Men det gælder også i hjemmeplejen, i dag- og døgninstitutioner, i skolerne og på kontorarbejdspladser.

Forebyg smitte med håndvask og håndsprit

I forebygger smittespredning via hænderne gennem håndvask og hånddesinfektion. Arbejdspladsen skal sikre, at alle har adgang til nem, hurtig og god håndhygiejne, dér hvor de har behov for det. I skal desuden sikre, at håndhygiejnen er så skånsom som mulig.

Videncenter for Allergi mener ikke, at hyppig afspritning af hænderne med en håndsprit med glycerol har en negativ virkning på arbejdsmiljøet. Derimod kan hyppig håndvask med sæbe give eksem og hudgener.

Vask hænder, hvis de er snavsede eller våde

Hvis hænderne er synligt forurenede eller i forvejen er våde, skal man vaske hænder. Vask grundigt i minimum 15 sekunder – og husk fingerspidserne. Brug gerne lunkent vand til håndvask.

”Ved håndvask med vand og sæbe løsnes og fjernes snavs og mikroorganismer fra huden, hvilket fremmes af den mekaniske bearbejdning af hænderne samt skylning med vand.” (Sundhedsstyrelsen – Forebyggelse af smittespredning, 2020)

Sprit af, hvis hænderne er rene og tørre

Brug håndsprit, hvis hænderne ikke er våde eller synligt forurenet. Brug så meget håndsprit, at det tager 30. sekunder, før at håndspritten er tør på hænderne. Spritten slår virus ihjel, men i modsætning til håndvask fjerner spritten ikke det snavs på hænderne, som virus kan overleve i.

Forebyg håndeksem og andre hudgener

Håndeksem og andre hudproblemer opstår især i jobs, hvor 'vådt arbejde' og hyppig håndhygiejne er særligt udbredt – fx hos sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og rengøringsassistenter. Under Covid-19 pandemien kan mange andre faggrupper opleve øget risiko for hudproblemer som følge af hyppig håndvask. 

Vælg de rigtige produkter som hudcreme og værnemidler

Vælg de produkter, som er mindst belastende for huden. Køb kun produkter, som er fri for allergener fx parfume og konserveringsmidler. Vær opmærksom på, at mennesker reagerer forskelligt på stoffer og materialer. I bør derfor have flere forskellige typer af fx håndsprit og hudcreme, så medarbejderne kan vælge det, der passer dem bedst.

  • Brug flydende sæbe, helst i en automatisk dispenser, som ikke kræver berøring. Sæben skal være fri for allergener, fx parfume.
  • Håndsprit til hånddesinfektion er baseret på alkohol og tilsat glycerol, der tilfører huden fedtstof. Håndsprit kan fås som flydende håndsprit, som gel og som spritservietter. Undgå håndsprit, der indeholder allergener.
  • Brug handsker for at beskytte hænderne mod smittefarligt materiale eller hudskadelige påvirkninger som kemikalier, slid og vådt arbejde. Brug af handsker gennem længere tid kan give håndeksem, især i kombination med hyppig håndvask.
  • Sørg for god fed hudcreme uden allergener, som skal være til rådighed for alle, som vasker eller desinficerer hænder hyppigt i løbet af arbejdsdagen.

Læs mere om sund hud og forebyggelse af hudeksem

Forebyggelse via planlægning og rutiner

For at undgå at den gode håndhygiejne medfører problemer med huden, skal I minimere behovet for personlig håndhygiejne ved at se på jeres arbejdsrutiner, planlægningen af arbejdet og indretningen af arbejdspladsen, så berøring af fælles kontaktflader mindskes:

  • Gennemgå jeres arbejdsrutiner og find ud af, hvor I kan undgå eller begrænse, at I rører ved de samme ting eller overflader – kaffekopper, it-udstyr, dørhåndtag, maskiner og udstyr osv.
  • Planlæg arbejdet, så I reducerer risikoen for at transportere virus fra sted til sted.
  • Afdæk, om I kan ændre indretningen af arbejdspladsen og fx installere automatiske døre, elektroniske vandhaner og andet udstyr, så I reducerer antallet af berøringer. Alternativ kan håndtag og knapper måske betjenes med albuen.

Kampagnefilm - Bliv ved med at spritte af! Virus er her stadig

Det skal ledelsen og MED/arbejdsmiljøorganisation gøre

  • Lav klare retningslinjer for håndhygiejne. Sørg for, at alle medarbejdere får den nødvendige oplæring og instruktion og ved, hvad der bliver forventet af dem.
  • Gennemgå jeres arbejdsrutiner og se, hvor I kan minimere behovet for personlig håndhygiejne - som beskrevet oven for.
  • De nødvendige værnemidler skal være tilgængelige for alle på de steder og tidspunkter, hvor de har brug for dem – fx håndsprit, handsker og masker, samt en god håndcreme uden kendte allergener.
  • Inddrag arbejdsmiljøgruppen, rengøringspersonalet og de øvrige medarbejdere aktivt i overvejelser og løsninger. Det giver bedre beslutninger og stærkere ejerskab.

På mange arbejdspladser vil det desuden være en rigtig god idé at inddrage borgere og brugere i opgaven med at sikre god hygiejne, hvis det er muligt. Det skaber fælles opmærksomhed og reducerer smitterisikoen.

Hvem har ansvaret?

Arbejdsgiveren har ansvaret for, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdsgiveren skal sammen med MED/arbejdsmiljøorganisationen bl.a. sikre, at medarbejderne har adgang til de nødvendige værnemidler, at de har modtaget den nødvendige instruktion og oplæring, og at der bliver ført tilsyn med at retningslinjerne overholdes.

Den enkelte medarbejder har pligt til at følge de retningslinjer og anvisninger, som ledelsen giver.

Hent materialer om civid-19 og arbejdsmiljø

Læs mere

Erfaringer fra arbejdspladserne: De ekstra rengøringsopgaver

Fakta og gode råd: Rengøring og smitterisiko

Arbejdstilsynets råd: Sådan inddrager I medarbejderne

Statens Serum Institut: Infektionshygiejniske retningslinjer


Senest revideret den 19. november 2021