Undgå gener og hudproblemer, når du bruger mundbind

Nogle oplever gener og hudproblemer ved den langvarige brug af mundbind. Det kan være alt fra udslæt på kinderne til irritation bag ørerne, hvor elastikkerne sidder. Du kan selv gøre noget for at undgå eller minimere skader, men arbejdspladsen har også et ansvar (Artiklen er opdateret og udvidet januar 2021).

Af journalist Stephanie Hollender

Rødme, bumser, irritation og kløe. Det er nogle af de typiske reaktioner, som et stigende antal medarbejdere oplever, efter det skærpede krav om mundbind er trådt i kraft.

Jette Skiveren er klinisk sygeplejespecialist på dermatologisk afdeling og forsker i hudreaktioner ved brug af ansigtsværnemidler. På Bispebjerg Hospital, hvor hun til daglig arbejder, har de oprettet et tilbud. Her kan hospitalets personale blive tilset af én af de specialiserede sygeplejersker, hvis de oplever hudproblemer. Og det er der flere, der har taget imod, lyder det fra Jette Skiveren.

“Vi har rigeligt at lave. Tidligere var der måske nogle enkeltstående tilfælde på operationsgangen, fordi personalet bærer filtrerende ansigtsmasker og mundbind i mange timer, men hudproblemerne har ikke været så store, som de er nu,” siger Jette Skiveren.

Derfor opstår problemerne

Problemerne opstår, fordi huden bliver svedig under og rundt om mundbindet, dels fordi vi har det på i mange timer, dels fordi vi ofte trækker vejret kraftigere under en maske. Derudover ændres hudens ph-værdi, talgproduktionen stiger, og vores udånding skaber et fugtigere miljø.

Samtidig glider masken frem og tilbage og kan stramme nogle steder. Det er med til at skabe friktion, tryk og et indelukket, fedtet miljø under masken, der alt sammen kan gøre huden irriteret, skabe kløe og rødme. Nogle oplever også, at de får bumser og infektioner.

Ifølge Jette Skiveren afhænger hudproblemerne af, hvilken hudtype man har i forvejen. Har man en tør, følsom eller fedtet hud? Har man tendens til akne, eller har man måske en hudsygdom i forvejen, der blusser op?

Forebyg problemer med huden

Uanset hvilken hudtype man har, kan man forsøge at forebygge mange af generne, og her handler det i høj grad om daglig hudpleje. Man bør rense sit ansigt dagligt én til to gange. I løbet af dagen kan man tørre ansigtet med noget blødt papir, gaze eller swaps. I tillæg kan man bruge en fugtighedscreme, der styrker hudbarrieren. Eventuelle trykskader kan man forsøge at forebygge ved at bruge skumbandager. Her bør man særligt være opmærksom på skader over næsen, under øjnene, under hagen og ved ørerne.

Da det handler om at skåne huden så meget som muligt, anbefaler Jette Skiveren ikke renseservietter. De kan nemlig indeholde ingredienser, som irriterer huden yderligere. Hun anbefaler derfor også, at man bruger en sæbefri ansigtsrens, når man renser ansigtet. I øvrigt er det vigtigt, at man vælger produkter uden parfume og andre irritative ingredienser, for jo mindre man udsætter huden for irriterende produkter, jo bedre kan man forebygge at udvikle eksem. Hvis man alligevel har fået eksem eller akne, kan man gå til egen læge og få en behandlingscreme. Derudover lyder rådet også, at man lægger mascaraen og foundationen på hylden for en stund.

“Hvis man har symptomer som rødme, kløe og irriteret hud, skal man handle på det og undlade at putte noget i hovedet, der kan irritere huden som fx makeup. Det kan være svært for nogen at give slip på det, fordi der ligger meget personlighed i at bruge makeup,” siger Jette Skiveren.

Hovedpine, træthed og problemer med vejrtrækning

Det er ikke kun huden, der kan volde problemer, når man har maske på i mange timer. Mange oplever også, at de får hovedpine, bliver trætte og har problemer med vejrtrækningen. Ifølge Jette Skiveren opstår disse gener ikke, fordi vi ikke får nok ilt, men fordi vi trækker vejret igennem en modstand i form af masken. Det kan gøre, at vi spænder og derved får hovedpine og bliver mere trætte. Hvis man oplever disse problemer, lyder rådet, at man prøver at skifte mellem visir og mundbind og derved forsøger at aflaste både huden og hovedet.

Generelt er der forskel på maskernes kvalitet. Nogle af maskerne kan være blødere og mere glatte end andre, hvilket er mere skånsomt for huden, lyder det fra Jette Skiveren. Og nogle masker kan have et kraftigere mellemlag end andre, hvilket gør modstanden større, når man trækker vejret igennem masken. Derfor kan det igen være en fordel at afprøve forskellige typer masker og evt. skifte mellem visir og stofmundbind, hvis det er hygiejnisk forsvarligt.

Det kan du selv gøre:

  • Rens ansigtet mindst en gang dagligt med sæbefri ansigtsrens.
  • Aftør ansigtet efter brug af maske. Brug et blødt stykke toiletpapir, kompres, gaze eller swabs. Undgå renseservietter, da de kan indeholde ingredienser, der irriterer huden.
  • Brug en fugtighedscreme efter behov fx to til tre gange om dagen.
  • Vælg hudplejeprodukter uden parfume og problematisk irritativ kemi. Spørg evt. fagfolk, hvis du er i tvivl om, hvilke produkter du med fordel kan bruge til din hudtype.
  • Hold en pause med makeuppen, hvis du oplever kløe, rødme eller irritation.
  • Ved eksem, akne eller anden hudsygdom: Benyt din almindelige behandlingscreme, som du plejer at gøre, eller tal med egen læge om behandlingscreme.
  • Prøv eventuelt en anden maske eller et visir.
  • Kontakt din egen læge, hvis du oplever vedvarende hudgener. I alvorlige tilfælde kan lægen sende dig videre til udredning.
  • Tal med din leder eller arbejdsmiljørepræsentant om problemet.


Det skal arbejdsgiveren sørge for:

  • Arbejdspladsen skal sørge for, at der er værnemidler, skumbandage og hudplejemidler til rådighed.
  • Hvis en medarbejder oplever allergiske reaktioner, er det arbejdspladsens ansvar at finde andre typer af værnemidler, som medarbejderen kan afprøve.
  • Hvis det ikke hjælper at afprøve andre typer værnemidler og/eller skumbandager, er det arbejdspladsens ansvar at finde andre opgaver til medarbejderen, så risikoen for generne mindskes.
  • Planlæg evt. flere hyppige pauser, så huden også kan få en pause.
  • Hudproblemerne skal anmeldes som en arbejdsskade.

Senest revideret den 28. januar 2021