Del: - -

Episode 3: "Jeg kunne mere, end jeg troede..."

Rigtig mange ansatte har under coronaen ydet langt mere, end de troede, de var i stand til. Men nu kommer reaktionen i form af udmattelse og manglende energi. Det er helt naturligt, og det går over - og vi kan hjælpe hinanden.

Hør med, når Søren Prehn taler med arbejdspsykolog Pia Ryom om, hvad 'frontpersonalet' på de offentlige arbejdspladser kan gøre for at komme igennem den naturlige udmattelse, som følger efter en lang periode, hvor alle har ydet over evne.

Heldigvis kommer reaktionen ikke samtidig for alle, og derfor kan vi som kolleger og ledere hjælpe hinanden igennem ved bl.a. at vise overbærenhed og tålmodighed med hinanden, mener Pia Ryom. Vi skal give os selv og hinanden tid og ro til at komme gennem udmattelsen. Men den må ikke vare for længe - hvis ikke trætheden fortager sig, kan man have brug for professionel hjælp.

Pia Ryom tror på, at vi kan tage en værdifuld læring med videre efter coronaen. En erkendelse af, at vi alle har et stort potentiale og kan agere som helte, hvis vi skal.

Men hun advarer samtidig mod, at ledere og arbejdspladser forsøger at høste en effektivitetsgevinst af den fleksibilitet, som medarbejderne har vist under coronaen. Det kan ikke blive en new normal, fordi ingen i længden kan yde 120%.

 

 

Følg podcasten (links kommer snart, men episoden kan fremsøges allerede nu)
Vil du have alle episoder af podcasten automatisk? Klik på ikonerne for at vælge, hvor du vil følge podcasten.


Apple 

podcast
(IOS)

Google
podcast
(Android)

RSS

 

Spotify

 


Senest revideret den 8. juni 2021