Af Anne-Mette Holm
Der har været stor interesse for BFA’s dialogværktøj ’Grib ind – overfor krænkende handlinger af seksuel karakter’, siden det udkom for et års tid siden. Og nu er forskere fra både Sverige, Norge og Danmark gået sammen om forskningsprojektet ’SUSH’ (Speak Up - A practice-oriented research project on the prevention of Sexual Harassment), der bl.a. vil afprøve og evaluere dialogredskabet på en eller flere arbejdspladser.
- Det er fantastisk, at forskere i både Danmark, Norge og Sverige nu vil afprøve værktøjet videnskabeligt. Det kan bidrage til yderligere at skabe opmærksomhed omkring vores værktøj, og det vil betyde meget, at det kan klare sådan en tryktest. Allerbedst er det, at endnu flere vil kunne få glæde af at arbejde med værktøjet i hele Norden. Det er bl.a. i gang med at blive oversat til norsk, så snart kan arbejdspladser i Norge begynde at arbejde med det, siger projektleder Lise Keller, der har udviklet værktøjet i samarbejde med erhvervspsykologerne Eva Gemzøe Mikkelsen, SDU, og Tine Ravn Holmegaard fra Crecea.
Bygger på cases og vidners reaktioner
Dialogværktøjet er rettet mod forebyggelse af seksuelle krænkelser på arbejdspladser. Konkret fokuserer det på kollegers mulighed for at gribe ind og sige fra i situationer, hvor der foregår krænkende handlinger af seksuel karakter. I værktøjet præsenteres forskellige måder, som kolleger kan reagere på, hvis de er vidne til krænkende handlinger. Reaktionerne bliver foldet ud gennem konkrete og billedskabende cases.
Det danske bidrag til projektet, som er ledet af Eva Gemzøe Mikkelsen, lektor ved SDU, er en del af et ph.d.-projekt på SDU, som psykolog og ph.d.-stipendiat Kristian Stampe Nielsen står bag. Der er flere grunde til, at det netop blev værktøjet ’Grib ind – overfor krænkende handlinger af seksuel karakter’, som forskerne har udvalgt til den videnskabelige undersøgelse:
Vidner skal vise støtte til den krænkede
- Vidner til krænkende handlinger er vigtige, for de kan skride ind på vegne af den krænkede. Den som udsættes for krænkende handlinger, kan have svært at sige fra, særligt hvis man er nyansat, der er et skævt magtforhold, eller hvis handlingerne står på over længere tid. I de tilfælde kan fællesskabet gøre meget for, at situationerne ikke opstår, siger Kristian Stampe Nielsen og uddyber:
- Det kan fx være i en situation på et møde, hvor der kommer en dum kommentar eller lignende, hvor en person med en stærkere magtposition kan være en hjælp ved at sige højt, at sådan gør vi ikke her. For den krænkede er det godt at blive støttet i, at det er forkert og ikke er okay. Når arbejdspladsen bruger dette værktøj, giver selve interventionen dem et fælles sprog, der gør det nemmere at gribe ind over krænkende handlinger. Ved at tale om hvad der er ok og ikke ok og de forskellige måder, som kolleger kan reagere på i de situationer, kan man få en fælles forståelse af, hvor man skal sætte grænsen henne. Når alle ved, hvor grænsen er, er det også nemmere ikke at overskride den.
- Derfor er det godt at styrke det kollegiale fællesskab. For det er nemmere at sige fra som en hel afdeling. Hvis det for eksempel er en leder, som har krænket en vikar, er det er meget sværere at fyre en hel afdeling som siger ”det her er ikke ok”, end den vikar, der har sagt fra, forklarer Kristian Stampe Nielsen.
Videnskabelig afprøvning giver pondus
- Der findes ikke mange interventioner, der er videnskabeligt afprøvet. Det vil vi gerne bidrage til og dermed demonstrere, at det er en god idé at bruge ressourcerne på dette materiale, fordi det virker. Det giver en anden pondus, at vi har undersøgt det videnskabeligt, og vi kan se, det virker, siger Kristian Stampe Nielsen.
Metoden i værktøjet er bygget op omkring et velafprøvet og forskningsbaseret redskab ’Grib ind – godt kollegaskab uden mobning’, der også har fokus på vidners betydning, der skal forebygge mobning.
- Der er ikke meget andet materiale, der arbejder med vidner på denne måde. Vi har jo set fra mobbeforskningen, at det virker. Vores antagelse er, at når ’Grib ind – godt kollegaskab uden mobning’ har en effekt, så vil dette redskab også kunne have en forebyggende effekt i forhold til krænkende handlinger af seksuel karakter, forklarer Kristian Stampe Nielsen.
Søger to arbejdspladser til pilotprojektet
Netop nu er Kristian Stampe Nielsen i gang med at finde to arbejdspladser, der vil deltage i interventionen i projektet. Forskerne håber også på, at de på sigt kan få en forskningsbevilling til at undersøge, hvordan interventionen virker på flere typer af arbejdspladser i forskellige brancher.
- Lige nu søger vi én til to virksomheder, der er interesseret i at arbejde forbyggende med krænkende handlinger og som kan afse ressourcer til gennemføre workshops for medarbejdere og nøglepersoner og deltage i spørgeskemaundersøgelse og interviews forud for og efter interventionen. Værktøjet er designet til arbejdspladser inden for social- og sundhedsområdet, men vi kan godt tilrette det, så det også passer til andre typer af arbejdspladser, siger Kristian Stampe Nilsen.
Læs mere om mulig deltagelse i projektet
Forskerne bag projektet forventer, at interventionerne på arbejdspladserne vil give en øget viden og bevidsthed om seksuel chikane og de negative konsekvenser heraf, og at de samtidig vil give deltagerne en større forståelse for betydningen af, hvordan de forholder sig, hvis de er vidner til seksuel chikane.