Grib ind – overfor krænkende handlinger af seksuel karakter

Dialogværktøjet har fokus på vidners mulighed for at gribe ind og sige fra i situationer, der kan være krænkende.

Hent dialogværktøjet her
Uønsket seksuel opmærksom fra borgere
Uønskede tilnærmelser eller berøring kan opleves som et tabu, og det kan være svært at sige fra, når man oplever det i arbejdet. Ved at åbne op for dialoger i trygge rammer og drøfte dilemmaer i fællesskab, kan I blive bedre klædt på, hvis sådanne situationer opstår.
Hent værktøjerne her
Flip-flap 'Krænkende handlinger'
Hent den her
Del: - -

Fem film om krænkende handlinger

Louise Dinesen giver her nogle god bud på hvad der vigtigt når arbejdspladsen skal forebygge og håndtere krænkende handlinger af seksuel karakter. Få tips til hvem I involvere og om det er ok at flirte.

Bryd tabuet

At bryde tabuer handler om åbenhed og tryghed til at turde at ytre sig og sætte ord på det, der er svært.

Det er okay, at vi har forskellige grænser og oplever verden forskelligt. Hvad der er grænseoverskridende for nogen, er det måske ikke for andre. Og for den enkelte skifter vores grænser også.

Gå forrest som leder med en god omgangstone og skab et trygt samarbejdsklima, hvor alle, uanset hvilken position man har, eller hvem man er, bliver behandlet med respekt - og kan føle sig tryg til fortælle, hvis man oplever noget grænseoverskridende og får støtte og hjælp.

Hvor kommer den uønskede opmærksomhed fra? - din kollega eller en borger?

Uønsket seksuel opmærksomhed kan både ske internt på arbejdspladser mellem ansatte og ledere, og eksternt fx fra borgere, studerende eller samarbejdspartnere.

Som arbejdsgiver har man altid et ansvar for at forebygge og give medarbejdere instruktion i at kunne håndtere uønsket seksuel opmærksomhed i arbejdet.

Det er vigtigt, at ansatte ikke retter problematikken indad og accepterer krænkende hændelser. Få talt om problematikkerne. Tag og faciliter dialogen, så det føles trygt at snakke om de svære ting i arbejdet, som fx hvis en borger man arbejder tæt med og har høj medfølelse for krænker én.

Skab trygge rammer og vær åben – dyrk de gode omgangsformer

Tænk IGLO modellen ind når I forebygger. Forebyggelse af krænkelser foregår på flere niveauer; det organisatoriske niveau, ledelsesniveau, gruppeniveau og individniveau.

Se på jeres retningslinjer og politikker. De er grundlaget for at have en god omgangstone og omgangsform i det daglige. Er de aktive og kender de ansatte dem godt nok. Trænger de måske til at blive ajourført? Tal om hvilke rammer, der skal til for at være åben på jeres arbejdsplads og hvordan I kan dyrke gode omgangsformer.

Vær tydelig og parat – kan jeres beredskab klare en sag?

Som leder og tillidsvalgt skal du spørge dig selv, om dine kompetencer er gode nok til at håndtere krænkelsessager og om hvilken hjælp I eventuelt har behov for.

En beredskabsplan kan se ud på mange måder. Sørg for at undersøge hvad der er sket. Spørg ind til hyppighed, varighed og konsekvenser og se om I kan løse problematikkerne på det laveste mulige konfliktniveau. 

Husk at tage hånd om såvel den der krænker og den der oplever sig krænket så processen foregår på en værdig måde.

Er det forbudt at flirte? Husk! En flirt kræver I er to om det.

Det er ikke forbudt at flirte. En flirt er en gensidig og ønsket situation. Vi er mennesker og skal kunne lege og have mere uformelle omgangsformer så længe vi passer vores arbejde og er sikre på at det er gensidigt.

Det er ikke forbudt at flirte. En flirt er en gensidig og ønsket situation. Vi er mennesker og skal kunne lege og have mere uformelle omgangsformer så længe vi passer vores arbejde og er sikre på at det er gensidigt. Det kræver, at vi på arbejdspladsen er gode at aflæse hinandens signaler og reaktioner på det, vi sender ud.

Krænkende handlinger af seksuel karakter

   

I dette inspirationshæfte har vi samlet konkrete værktøjer, der kan
være en hjælp til at sætte en dialog i gang, skabe klarhed og give tryghed på arbejdspladsen.

Hent hæftet her

Senest revideret den 21. november 2023