Løser du de opgaver, der kommer forbi, i den rækkefølge de kommer forbi, så risikerer du at få alt for travlt og kun beskæftige dig med opgaver, der ikke har ret meget med ledelse at gøre.
Skal du have tid til ledelse, er det ofte nødvendigt at prioritere opgaver som personaleledelse og udvikling så højt, at de står højt på din daglige to-do-liste.
Sæt dig fx dig sammen med nærmeste ledelse og medarbejdere og find ud af, hvad din ledelsesopgave aktuelt skal bestå i - og hvilke opgavetyper du skal holde dig fra. Meld rammerne for dit ledelsesarbejde tydeligt ud, så både ledelse og medarbejdere kender til dine prioriteringer.
For at danne dig et overblik over dine opgaver, kan du fx:
- Føre dagbog i en periode over, hvordan dit daglige tidsforbrug ser ud i forhold til opgaver og i forhold til relationer.
- Vurdere om du er tilfreds med fordelingen. Hvis du ikke er tilfreds, så sæt dig afgrænsede mål for ændring af din faktiske prioritering af din personlige arbejdstid.
- Arbejde med at finde din egen balance mellem planlægning og plads til spontanitet og uforudsete hændelser
Find en sparringspartner, der kan hjælpe dig med at få overblik over og prioritere mellem de mange opgaver - fx gennem coaching eller dit netværk. Læs mere om coaching.