Styrket Samarbejde

 

Dialogværktøj: Styrket samarbejde: Nye veje til bedre samarbejde på uddannelsesinstitutioner – med systematisk inddragelse og professionel kapital. Hent materialet.

Fem podcasts om styrket samarbejde: Hvad skaber et godt samarbejde på uddannelsessteder? Hør erfaringer fra skoler og ekspeters viden. Et supplement til dialogværktøjet. Hør de fem podcasts.

Prioritering af kerneopgaven

Værktøjet Prioritering af kerneopgaven viser nye veje, hvor arbejdsmiljøarbejdet kobles tæt til udførelsen af kerneopgaven.

Hent værktøjet her
Del: - -

Øvelser: Social kapital i praksis

I hæftet ’Social Kapital, Inspiration og øvelser til lederen med personaleansvar’, henvises der til en række supplerende materiale.

På denne side finder du øvelserne fra hæftet samt det supplerende materiale til de enkelte øvelser.

Øvelse 1: Den sociale kapital hos jer selv

Øvelse 2: Tjek samarbejdsevnen

Øvelse 3: Analyser rammerne

Øvelse 4: Find diamanterne

Øvelse 5: Social kapital og god kommunikation

Øvelse 1: Den sociale kapital hos jer selv

Denne øvelse kan hjælpe lederen og medarbejderne med at skabe en fælles forståelse af, hvilke styrker og udfordringer man står med, når man vil opbygge den sociale kapital. Øvelsen findes i hæftet Social Kapital eller kan hentes som 1-sides fil her.

I kan bruge øvelsen ’Dialogmøde til diamantfund’ til at tage den fælles diskussion i personalegruppen:

  • Hvad skaber Tillid hos os? 
  • Hvad skaber Retfærdighed? 
  • Hvad skaber god Samarbejdsevne?
  • Hvordan kan vi skabe mere Social Kapital på den korte og lidt længere bane?

Øvelsen kan bruges i forbindelse med et personalemøde.

Videoklip fra Matador, afsnit 3, minuttal 13:00 – 17:30
Videoklip fra Rejseholdet, afsnit 1, minuttal 19:45 – 23:25

Her finder du et par videoklip, der kan hjælpe med at få øje på den sociale kapital ved at kigge uden for jer selv. Det tager lidt tid at hente klippet fra DR’s Bonanza-arkiv, så sørg for at være i god tid, inden du skal bruge det. Brug af tv-udsendelser i forbindelse med undervisning og kundskabsformidling forudsætter, at arbejdspladsen har indgået aftale med Copydan, AVU-kopier.

Foreslåede spørgsmål: 
  • Hvordan oplever I tillid, retfærdighed og samarbejde i klippene?
  • Hvilke forskelle ser I i relationerne mellem kolleger, mellem afdelinger og mellem ledelse og medarbejdere?
  • Hvad oplever I som den centrale opgave i klippene?
  • Hvad ville I gøre anderledes på hvilke tidspunkter i klippene?
  • Hvad minder det jer om hos jer?

- Her finder du forslag til dagsorden til øvelse 1

- Her finder du forslag til spørgeguides til øvelse 1

- Her finder du spørgsmål til en spørgeskemaundersøgelse, der retter fokus mod den sociale kapital.

til toppen

Øvelse 2: Tjek samarbejdsevnen

Det er væsentligt for samarbejdsevnen blandt lederen og medarbejderne, at der er et godt kendskab til hinandens arbejdsopgaver. Lederen har en vigtig rolle med at skabe rammer, hvor man kan skabe personlige relationer, som fører til gennemsigtighed, tillid og et bedre samarbejde. Derfor kan det være en god idé at give samarbejdsevnen et servicetjek.

Her på siden kan du hente øvelse 2. Derudover kan du hente de to supplerende øvelser til at rette fokus mod samarbejdsevnen på anerkendende vis.

Supplerende øvelse: 
Fortæl historier om de 3 diamanter
Denne supplerende øvelse hjælper jer til at rette opmærksomheden mod den sociale kapital, der allerede er til stede på arbejdspladsen.

Supplerende øvelse: 
Anerkendelsesrunde – med fokus på Social Kapital
Denne supplerende øvelse består af en hurtig runde, hvor alle kort fortæller om en situation, hvor sidemanden har gjort noget positivt, der har gjort en forskel.

til toppen

Øvelse 3: Analyser rammerne

Godt samarbejde handler ikke kun om god vilje, men også om hvordan organisationen understøtter muligheden for at opbygge Social Kapital. Her er det vigtigt for lederen at kunne danne sig et overblik over organisationens systemer.

Øvelsen ”Analyse af systemer, rutiner og regler” kan give overblik over betingelserne for at opbygge Social Kapital i organisationen. Hent øvelsen her

Her finder du forslag til handlingsplan til øvelse 3

Supplerende øvelse:
Klarhed i arbejdet
Denne supplerende øvelse kan hjælpe jer med at skabe en fælles opfattelse af, hvad der er vigtigt at prioritere i jeres arbejde.

Supplerende øvelse:
Beskrivelse af arbejdsdagen og arbejdspladsen
Denne supplerende øvelse synliggør, hvordan I alle sammen er med til at løse jeres kerneopgave. Det skaber bedre forudsætning for videndeling og interesse på tværs af enheden.

til toppen

Øvelse 4: Find diamanterne

Tag udgangspunkt i eksisterende personalemøder og find forbedringspotentialer. Brug blandt andet øvelsen til at se, hvordan beslutningsgange bliver opfattet i den gruppe af medarbejdere, du har personaleansvar for.

Øvelsen ’Diamantjagt på personalemøder’ giver jer muligheden for at få øje på, hvordan jeres møder foregår, og hvordan de bedst muligt kan give plads til Tillid og skabe rum for Retfærdighed og godt Samarbejde. Hent øvelsen her

Videoklip fra Riget 1, afsnit 2, minuttal: 7:10-10:00
I tv-serien Riget indgår fx flere personalemøder, hvor I kan få et første indblik i, hvordan Tillid, Retfærdighed og Samarbejde kan udspille sig – eller netop ikke udspiller sig!

Videoklip fra Riget 1, afsnit 1, minuttal: 07:30–11:30
Et andet klip fra morgenkonference på Riget.

(Det tager lidt tid at hente klippene fra DR’s Bonanza-arkiv, så sørg for at være i god tid, inden du skal bruge det. Brug af tv-udsendelser i forbindelse med undervisning og kundskabsformidling forudsætter, at arbejdspladsen har indgået aftale med Copydan, AVU-kopier.)

Tips til at inddrage medarbejderne i mødeledelsen

Tjekliste og skabelon til diamantjægerne

til toppen

Øvelse 5: Social kapital og god kommunikation

Kommunikationen i afdelingen er en hjørnesten i at sikre den høje Sociale Kapital. Ved at sætte fokus på kommunikation og tillid skaber man forudsætningen for sammen at lave en kontrakt om, hvordan kommunikationen kan understøtte samarbejdet i afdelingen. Hent øvelse 5 her

Tips til gruppeinddeling og interviewguide til øvelse 5

Skema til systematisering af kommunikationsaftalen i øvelse 5

Supplerende øvelse:
Værdsættende gruppeudviklingssamtale
Denne øvelse retter fokus mod at arbejde på en anerkendende måde med gruppens kommunikation og udviklingsmuligheder.

 til toppen


Senest revideret den 15. februar 2023