Hovedpointer på denne side |
Lynsparring giver plads til refleksion
Lynsparring er en slags uformel sparring i det daglige. Ved at skabe små, koncentrerede refleksionsrum i hverdagen, kan I hjælpe hinanden til at finde frem til handlingsmuligheder og støtte hinanden til at løse de problemer, som kan være svære.
Når man lynsparrer, fortæller man om et konkret problem til sin kollega, hvorefter kollegaen stiller nysgerrige spørgsmål tilbage. Når vi fortæller om et problem, bliver det ofte tydeligere for os, hvad vi skal gøre ved det – og når kolleger spørge ind, kan vi nemmere finde frem til, hvad der ligger bag problemet.
Her får du et kort eksempel på, hvad lynsparring er
For at give et eksempel på, hvordan man laver lynsparring, kan vi tage udgangspunkt i kollegerne Mark og Pernille:
Mark har en borger, som ikke vil tage imod hans hjælp og beder sin kollega Pernille om en lynsparring. De stiller sig et uforstyrret sted, og Mark fortæller Pernille, at han både har prøvet at være inviterende og afventende – og at han har presset på. Men det er som om, at borgeren prøver at undgå ham. Da Mark er færdig med at fortælle, stiller Pernille ham 3 spørgsmål:
- Hvornår har borgeren været mest interesseret i din hjælp?
- Hvilke forventninger og ønsker har borgeren mon til din hjælp?
- Hvordan har du før lykkedes med at komme ud af en afmagtssituation?
Mark lytter, men svarer ikke på spørgsmålene. Bagefter siger de tak til hinanden, og Mark går tænksomt tilbage til arbejdet. Spørgsmålene har fået ham til at reflektere over, hvilke andre løsninger der kan være på udfordringen.
Sådan laver I lynsparring i hverdagen
Øvelsen tager maks. 5 minutter og kræver ingen forberedelse.
1. Fortæl om problemet: Den kollega, der har brug for sparring, fortæller kort om sin problemstilling til en anden kollega.
2. Stil 3 spørgsmål: Den lyttende kollega stiller mindst tre spørgsmål til det, han eller hun har hørt.
Tip: Prøv at stille spørgsmål som sætter fokus på de tidspunkter, hvor problemet er mindre, hvilke ønsker og forventninger der kan være på spil, hvad der før har virket, hvilke gode erfaringer din kollega har fra tidligere og lignende.
Vær opmærksom på, at det her er vigtigt at styre sin ’fixer-trang’. Hold derfor igen med spørgsmål som ”Hvorfor gør du ikke… ”.
3. Sig tak og gå hver til sit: Når spørgsmålene er stillet, er processen færdig. Problemejeren skal altså ikke svare, men kan bruge spørgsmålene i sin videre refleksion over problemstillingen.
OBS: Det er vigtigt, at både tid og regler overholdes. Ellers bliver det let til en længere kollegial samtale, som er bedre til andre formål, og desuden er mere tidskrævende og dermed sværere at få passet ind i en travl hverdag.
Du kan læse om redskabet ’Lynsparring i hverdagen’ i materialet ‘Kollegial sparring i hverdagen’.
Her kan du også finde andre gode redskaber, som kan øge den kollegiale støtte og styrke samarbejdet på arbejdspladsen.