Værktøj: Det organisatoriske fællesskab

Det organisatoriske fællesskab – ansvaret for helheden og samhørigheden på tværs i organisationen.

Hent materialet her
Stærkere sammen - Brikker til et velfungerende arbejdsfællesskab
Hent Stærkere sammen
Del: - -

Det organisatoriske fællesskab

Det organisatoriske fællesskab sikrer sammenhængskraften og den strategiske samstemthed i organisationen som helhed - på tværs af team og afdelinger. Læs mere om det her og få dialogværktøjer til at stille skarpt på det organisatoriske fællesskab på arbejdspladsen.

Hvad er det organisatoriske fællesskab?

Det organisatoriske fællesskab handler om at føle og tage ansvar for helheden – og dermed se ud over egen faglighed, eget team og egne arbejdsopgaver, når dét er nødvendigt. Dette fællesskab er forankret i organisationens overordnede kerneopgave, mission eller strategi. Det er et ”det store vi”, dvs. et fællesskab, der i bedste fald binder hele organisationen sammen på tværs af enheder og faggrupper.

Et stærkt organisatorisk fællesskab er vigtigt, fordi:

  • Det kan være med til at sikre en samstemthed om en fælles kurs, en stærk vi-følelse i organisationen og dermed også en vilje til at arbejde sammen om et fælles formål.
  • Det kan styrke oplevelsen af mening i jobbet, fordi det gør arbejdets (højere) formål og værdi for andre tydeligt. Det kan styrke glæden ved, stoltheden over og motivationen til at bidrage.

Hvordan kan I styrke det organisatoriske fællesskab?

I kan enten tage en overordnet drøftelse af det organisatoriske fællesskab hos jer - eller I kan tage fat på værktøjer, der adresserer udfordringer, der ofte kendetegner dette fællesskab.

Specifikke dialogværktøjer

Der er særligt tre veje frem, når I vil styrke det det organisatoriske fællesskab: At styrke dialogen om det fælles vi, at styrke brobygningen på tværs af organisationen og at etablere strukturer, der understøtter samarbejdet på tværs. Vi foreslår disse tre værktøjer:

  1. Sæt jeres egne ord på kerneopgaven.
  2. Kortlæg jeres tværgående samarbejde.
  3. Styrk den relationelle koordinering.

Dem finder I i materialet her.


En overordnet drøftelse

l materialet ’Stærkere sammen’ foreslår vi desuden denne overordnede dialog om dette fællesskab

Generel dialog om dette fællesskab

  • Hvordan forstår vi det organisatoriske fællesskab hos os?
  • Hvornår oplever vi, at det skaber størst værdi?
  • På hvilke punkter kunne dette fællesskab fungere bedre?

Dialog om typiske udfordringer

  • Hvad kan vi selv gøre for at føle os tættere forbundet med ”det store vi” i organisationen?
  • Hvordan kan vi udbrede kendskabet til og dialogen om organisationens fælles kerneopgave og strategi?
  • Hvordan kan vi bygge bro mellem forskellige afdelinger i organisationen, så det overordnede fælles formål bliver tydeligere?

Dialog om rammerne for fællesskabet

  • Hvilke former for struktur og ledelse kan understøtte det organisatoriske fællesskab?
  • Kan vi styrke dette fællesskab ved at ændre på et eller flere af de tre andre fællesskaber?

Læs om de andre fællesskaber her.


Senest revideret den 12. januar 2021