Stærke arbejdsfællesskaber skal gavne borgerne

Velfungerende arbejdsfællesskaber er ikke bare en kilde til trivsel, men også en forudsætning for et effektivt samarbejde om kerneopgaven. Derfor har Region Syddanmark gjort ”stærke arbejdsfællesskaber” til en central del af en ny helhedsorienteret tilgang til den gode arbejdsplads.

– Når patienter kommer på sygehuset, møder de ikke bare vores medarbejdere som enkeltpersoner, men i høj grad også som en del af et kollektiv. Ofte er der rigtig mange mennesker involveret, og det er afgørende, at indsatsen er koordineret og præget af fælles engagement for at give den enkelte patient den bedst mulige, sammenhængende behandling.

Sådan begrunder HR-seniorkonsulent i Region Syddanmark Niels Jørgen Rønje, at regionen gennem mange år har lagt så stor vægt på kvaliteten af medarbejdernes samspil. Arbejdet med spørgsmål som arbejdsmiljø, sygefravær, triosamarbejde og god ledelse har været præget af samme tankegang: Det er ved at styrke den sociale kapital og den indbyrdes koordinering, at man på én gang kan øge medarbejdernes trivsel, løfte kvalitet og løse de fælles opgaver mere effektivt.

– Derfor har vi også taget begrebet om ”det stærke arbejdsfællesskab” til os som et vigtigt kendetegn ved en velfungerende arbejdsplads, fortæller Niels Jørgen Rønje.

Et helhedssyn på den gode arbejdsplads

Arbejdsfællesskaber indgår således i den regionens nye model for ”den gode afdeling” og det tilhørende dialogværktøj ”Tilstandsrapporten”. Modellen består af:

  • Et solidt fundament af gode strukturer og tydelig ledelse.
  • Fire forbundne værelser, der foruden et stærkt arbejdsfællesskab rummer de nødvendige kompetencer, et godt arbejdsmiljø og styr på sygefraværet.
  • Taget, der understøttes af alt det andet: En høj kvalitet i kerneopgaven – til gavn for borgerne.

For hvert af disse elementer har regionen i kort form sammenfattet, hvad der er vigtigt for de enkelte arbejdspladser i regionen, fx hvad der menes med ”tydelig ledelse” eller at have ”styr på sygefraværet”.

– Vi har ikke opfundet nogen ny generel tilgang til arbejdsmiljø, organisation eller ledelse. Værdien i modellen er, at den giver os et helhedsblik på de ting, vi allerede arbejder med, forklarer Niels Jørgen Rønje.

Fokus på forebyggelse

Grundtanken i husmodellen er, at alle dele af livet på en arbejdsplads er forbundne. Hvis hverdagens strukturer skrider, kan det slå sprækker i arbejdsmiljøet. Hvis sygefraværet stiger bekymrende, kan det skyldes problemer i arbejdsfællesskabet eller ledelsesrelationerne. Det betyder, at problemer ikke altid kan og skal løses i det ”rum”, hvor de bliver synlige.

– Når vi bruger metaforen med en ”tilstandsrapport”, er det også for at sætte fokus på vigtigheden af at arbejde med forebyggende vedligeholdelse. Man skal ikke vente med at reagere, til problemer i organisationen har vokset sig åbenlyse, for så har de ofte spredt sig til andre områder. Det kan man undgå ved løbende at have øje for, hvor solidt huset er bygget, og hvor det trænger mest til en kærlig hånd, siger Niels Jørgen Rønje.

Kernen i regionens nye dialogværktøj er, at en sådan vurdering af organisationens tilstand er et fælles anliggende. Den kræver dialog mellem alle dem, der er med til at løfte et ledelsesansvar, herunder også tillidsvalgte og fælles fora som MED-udvalg og trio.

Tal konkret om det gode arbejdsfællesskab

Til hvert af husets syv rum hører fire åbne spørgsmål, som skal besvares drøftes ud fra konkrete eksempler. Spørgsmålene til det stærke arbejdsfællesskab lyder:

  1. I hvor høj grad er samarbejdet om de daglige opgaver præget af gensidig respekt og god kommunikation mellem alle parter?
  2. Hvor stærk er den faglige videndeling, diskussion og hjælpsomhed internt i afdelingens forskellige faggrupper?
  3. I hvor høj grad føler vi os i afdelingen forbundet med resten af den store organisation og forpligtet af hensyn til andre afdelinger og helheden?
  4. Hvor gode er vi til at få alle – også nytilkomne – til at føle sig som en del af et rart kollegialt fællesskab?

Ideelt set bør alle husets rum besøges, men i nogle tilfælde vil det give god mening at prioritere dem, der er mest påtrængende. Men det er ifølge Niels Jørgen Rønje vigtigt, at man ikke først griber ud efter værktøjet, når det begynder at dryppe ned fra loftet, eller murværket slår revner.

– Man behøver ikke vente på, at arbejdsmiljøet bliver dårligt, eller sygefraværet stiger. Selv velfungerende afdelinger kan blive endnu bedre, og alle kan gøre noget her og nu. Hvis det sker løbende og tidligt, bliver indsatsen meget lettere og kan tilmed skabe en fælles stolthed over at være en del af et stærkt arbejdsfællesskab, understreger Niels Jørgen Rønje.

Download værktøjet Tilstandsrapporten

Læs mere om arbejdsfællesskaber her


Senest revideret den 1. juli 2021