Tilliden opbygges ved at være troværdig og ved at vise andre tillid – fx ved at:
- Handle konsistent, gennemskueligt og forklarligt.
- Gøre, hvad man siger, og sige, hvad man gør
- Uddelegere ansvar og beslutningskompetence til andre
- Lytte til andres synspunkter og tage dem seriøst.
At vise tillid betyder ikke, at man skal være naiv eller droppe enhver form for kontrol. Blot, at man som udgangspunkt har tillid til, at medarbejderne kan og vil løse deres opgaver – og at man bruger kontrol meningsfuldt og lærende.