Styrket Samarbejde

Dialogværktøj: Styrket samarbejde: Nye veje til bedre samarbejde på uddannelsesinstitutioner – med systematisk inddragelse og professionel kapital. Hent materialet.

Fem podcasts om styrket samarbejde: Hvad skaber et godt samarbejde på uddannelsessteder? Hør erfaringer fra skoler og ekspeters viden. Et supplement til dialogværktøjet. Hør de fem podcasts.

Prioritering af kerneopgaven

Værktøjet Prioritering af kerneopgaven viser nye veje, hvor arbejdsmiljøarbejdet kobles tæt til udførelsen af kerneopgaven.

Hent værktøjet her

Professionel kapital

Professionel kapital er et nyt begreb, som kombinerer den velkendte sociale kapital med human kapital og beslutningskapital.

Kilde: Tage Søndergård Kristensen / Gymnasieskolen 2016.

Begrebet professionel kapital er på mange måder ”social kapital for skoler”. En skoles professionelle kapital består af tre elementer, nemlig social kapital, human kapital og beslutningskapital.

Af disse tre er den sociale kapital den vigtigste, idet den så at sige udgør det grundlag, som de to andre begreber vokser ud af. Social kapital består af tillid, retfærdighed og samarbejdet på arbejdet på arbejdspladsen.

Human kapital er et velkendt begreb fra Bourdieu og andre og henviser til den enkeltes viden, kompetencer, empati, følelsesmæssige intelligens med videre. Man kan således betragte det som skolens opgave at øge elevernes humane kapital.

Beslutningskapital er et nyt begreb. Det er et vigtigt kendetegn ved en profession, at man er i stand til at træffe fagligt velbegrundede beslutninger i de situationer, der opstår i forbindelse med varetagelsen af de daglige opgaver. En lærer skal træffe beslutninger i situationer, der er komplekse, hyppige og meget forskellige, og løsningen på den slags problemer findes ikke i værktøjskasser eller manualer. Det, der kræves, er evnen til at vurdere og beslutte, altså beslutningskapital.

Læs mere om professionel kapital på godtpsykiskarbejdsmiljo.dk.


Senest revideret den 5. maj 2020