Digital chikane: Vold og trusler på nettet

Digital chikane omfatter situationer, hvor digitale medier som e-mail, sociale medier, blogs og hjemmesider bruges til at chikanere, true eller skræmme nogen. Når digital chikane har relation til arbejdet, er det et arbejdsmiljøproblem, som arbejdspladsen skal tage sig af.

Af Abelone Glahn

Chikane kan antage mange forskellige former, fx ved optagelse og videredeling af private billeder, film og oplysninger, falske profiler og digitalt identitetstyveri, fotomanipulation fx 'fake porn', injurierende udtalelser, groft sprogbrug, bagtalelse, sårende bemærkninger, nedvurdering af kompetencer m.v.

Chikanen kan optræde i mange forskellige sammenhænge: På sociale medier, via sms'er eller mails eller via fotos og video af medarbejderen i private sammenhænge. Chikanen kan komme fra mange forskellige afsendere: Den forurettede borger, den sørgende slægtning, den vrede forælder, den utilfredse klient osv. I visse tilfælde kan den digitale chikane også komme internt fra kolleger eller chefer på selve arbejdspladsen.

Den digitale chikane kan være vanskelig at spore, da udøveren som regel er en anonym eller falsk person, men flere og flere skjuler ikke længere deres identitet og fremstår med eget navn og evt. profil, når de kommunikerer.

De digitale forulempelser kan være meget belastende i længden, men ikke alt ubehageligt er ulovligt. For arbejdspladser og institutioner skal kunne tåle et kritisk blik fra borgere, medier og andre. Det er når tonen bliver truende eller chikanerende, at der er tale om digital chikane. 

Grænsen mellem privat og arbejde

Internettet er ét stort arkiv, der gemmer alt, og spredning af oplysninger sker lynhurtigt, fordi vi bruger netværkets netværk. Jo flere, vi er forbundne med, jo hurtigere spredes et opslag på de sociale medier.

Problemerne med, hvad vi deler på nettet, opstår blandt andet, fordi vi har en gråzone mellem privatliv og arbejdsliv og ofte arbejder hjemmefra eller uden for de egentlige fastsatte arbejdstider. Den digitale chikane adskiller sig fra den fysiske chikane; den kunne vi ryste af os, når vi gik fra arbejde: I dag trænger chikanen ind på os hjemme, også efter arbejdstid, fordi vi er tilgængelige på mail, sociale medier og telefon og ofte ikke har sat en skillelinje mellem, hvem vi er privat, og hvem vi er arbejdsmæssigt.

Dertil kommer, at mange stadig har et manglende kendskab til beskyttelse af egen person, fx i forhold til at sætte privatlivsindstillingerne på sociale medier, så man er beskyttet mest muligt mod fremmede blikke. Stadig flere arbejdspladser underviser dog medarbejdere i arbejdsmæssig brug af sociale medier, og mange arbejdspladser har retningslinjer for, hvordan man som medarbejder må bruge de sociale medier, altså, hvordan den enkelte må kommunikere indefra og ud. Men de fleste arbejdspladser mangler dog fortsat politikker for, hvordan medarbejderne beskyttes mod digital arbejdsrelateret chikane, altså når kommunikationen kommer udefra og ind.

Endelig tilbagestår en diskussion om kulturen på mange arbejdspladser: Hvor meget skal man finde sig i, hvor meget følger med jobbet, skal vi have en nultolerance over for chikane, eller skal vi kunne tåle lidt af hvert, have hård hud over for borgere, klienter, patienter og pårørende på netop vores arbejdsplads?

Hvor slemt er det?

Chikanen opleves voldsom af nogle, mens den preller af på andre. Derfor er det svært at sige noget endegyldigt om, hvor hårdt det er at blive digitalt chikaneret eller truet. Den enkelte medarbejder påvirkes forskelligt, og netop derfor er det ekstra vigtigt, at man ikke forfalder til, at problemet også skal løses af den enkelte. Digital chikane må aldrig blive et individuelt problem, men skal tages lige så alvorligt, som hvis truslerne eller volden opstod i det fysiske møde.

Det afgørende er som oftest ikke mængden og arten, men hvordan ledelse og kolleger håndterer truslerne: især når der er fravær af en strategi, opleves krænkelserne personligt.

De negative virkninger af en digital chikane er som oftest, at den chikanerede umiddelbart efter foretager en personlig beskyttelse og føler det nødvendigt at slette kontaktoplysninger på nettet, lukke profiler på sociale medier og få hemmeligt telefonnummer. Adfærden på de sociale medier ændrer sig, og man kan sige, at den chikanerede kryber i en slags flyverskjul. Chikanerede fortæller, at de føler sig udmattede, får besvær med at koncentrere sig og at sove, og de bliver i tvivl om egne faglige kompetencer – havde jeg lavet en fejl, var der vitterlig noget om det, som den vrede borger sagde? Nogle beskriver, at de bliver bange for at tage telefonen og at åbne mails, og andre udvikler egentlige angstsymptomer, depressioner, stress og må sygemeldes.

Følgevirkningerne på arbejdspladserne kan være nedsat produktivitet, at andre må tage over, hvor en medarbejder slipper; det kan være tidskrævende, for eksempel at en anden i en periode må åbne mails for en ramt medarbejder. Endelig kan en omtale i pressen af en chikanesag blive yderligere belastende for såvel medarbejderen som for arbejdspladsen, ligesom den udhængte kan føle sig som en persona non grata, der langsomt isoleres fra kollegerne.

Omfanget?

Vold og trusler om vold har længe været registreret, men det er kun forholdsvis nyt at måle på, hvor mange, der hænges ud digitalt. En række fagforeninger har dog inden for de seneste fem år kigget nærmere på den digitale chikanes omfang:

Hver tiende sygeplejerske har oplevet den digitale chikane efter arbejdstid såvel i form af uønskede kærestebreve som trusler fra især pårørende, der er vrede over en behandling, og som ytrer sig om hospitalspersonalet med navns nævnelse på sociale medier.

Fem procent af Danmark Lærerforenings medlemmer har meldt tilbage om chikane særligt på specialskoler og fra større elever, men også fra andre lærere og fra forældre. Her er der for eksempel tale om tilsvining af vikarer i lukkede klassegrupper på facebook, om billed-og videoptagelser fra situationer optaget i klasselokaler og på skolerejser, samt beskyldninger om pædofili.

Syv procent af socialrådgivere og sagsbehandlere har oplevet at blive hængt ud digitalt, særligt bringer afgørelser om tvangsfjernelser blodet i kog, lige som borgere truer med at lægge lyd- eller videooptagelser af samtaler ud på nettet.

Politiforbundet oplever, at deres medlemmer filmes eller fotograferes, mens de er i marken, med efterfølgende publicering på de sociale medier, det samme gælder parkeringsvagter.

En pilotundersøgelse blandt journalister og kommunikationsmedarbejdere viser, at tæt på 45 procent har været udsat for hetz, chikane eller trusler, som oftest i mails og i kommentarsporet på artikler, mens en undersøgelse i Advokatsamfundet viser, at 4 ud af 10 familieretsadvokater og hver fjerde strafferetsadvokat har oplevet hademails, chikane på sociale medier, digitalt identitetstyveri, trusler mv.

Endnu savnes kortlægning fra mange andre faggrupper, men den digitale chikane er velkendt blandt butiks- og tankstationspersonale, der oplever vrede kunder, som fotograferer og lægger rasende udsagn ud om dårlige ekspeditioner ud på de sociale medier, og blandt håndværkere, der oplever at blive hængt ud på egentlige hjemmesider, som private opretter i vrede over, hvad de opfatter som dårlig behandling.

 

Social modstandsbevægelse

Når der ses en stigning i grænseoverskridende ytringer på nettet, kan det hænge sammen med en ny form for social modstandsbevægelse, der er opstået i frustration over at komme i klemme i systemet. Hvis man ikke føler sig hørt, er det nemt at komme til orde på de sociale medier og give luft for sine frustrationer. Det sker nogle gange på private profiler, ligesom det kan ske i grupper.

På Facebook er det nemt at samle grupper af mennesker, der måske står i samme situation som en selv. Her samles mange forurettede, dels for at få luft, dels for at stå sammen om at ændre på forholdene. Grupper som ”I klemme i det kommunale system”, ”Jobcentrets Ofre” og ”Bedre vilkår for børn/ unge, familie og øvrigt netværk” er eksempler på sådanne støttegrupper. Søger man på ”Syg i…” på Facebook, findes en lang række grupper som ”Syg i Kolding”, Syg i Næstved”, ”Syg i hele Danmark – behandl os ordentligt”. Er der ikke en vågen moderator i gruppen, kan der i disse grupper ryge en finke af panden, så navngivne medarbejdere i for eksempel en forvaltning hænges ud.

Brug jeres eksisterende system og procedurer

De fleste arbejdsplader har et fuldstændig færdigt system til at registrere, anmelde og håndtere fysiske voldsepisoder, trusler mv, og alle ved, hvad der skal ske, hvis man får en lussing af en borger eller oplever trusler fra samme. Præcis de samme forhold for registrering, anmeldelse og håndtering kan tages i brug og tilpasses, når det drejer sig om trusler og chikane, der kommer via internet, mail og telefon både inden for arbejdstid og uden for arbejdstid.

Da arbejdsgiveren har det overordnede ansvar for arbejdsmiljøet, er det også arbejdsgiveren, der skal orienteres om chikanen og håndtere den efterfølgende. Arbejdsgiveren bør foretage de nødvendige skridt til at sikre medarbejderens sikkerhed og sundhed, sådan som der står i arbejdsmiljøloven. Det gælder fx at fastlægge en procedure for både den akutte og den efterfølgende håndtering af sådanne sager, det gælder at sørge for eventuel bistand til den krænkede, og det gælder fx at håndtere en eventuel kommunikation med den krænkende.

Håndter digital chikane i samarbejde

Men hvad de nødvendige skridt i den konkrete situation består af, kan netop være noget, der skal fastlægges i et samarbejde mellem såvel de tillidsvalgte, som medarbejderen selv, lige som de faglige organisationer har som opgave at klæde tillidsvalgte på til at håndtere sådanne situationer. Her kan kollektive aftaler og overenskomster, trivselsaftaler og andre samarbejdsaftaler komme på tale, lige som emnet kan håndteres i arbejdsmiljøorganisationen og i SU- eller MED-strukturen.

Det spænder for vidt at komme ind på de enkelte aftaler her: Du kan læse mere om de enkelte aftaler på Fagbevægelsens Hovedorganisation


Senest revideret den 24. april 2020