Love og regler om digital chikane

Der er en række forskellige love og regler, som dækker episoder om vold og trusler samt digital chikane. Det handler ikke blot om Arbejdsmiljøloven og de forskellige vejledninger fra Arbejdstilsynet. Også straffeloven, persondataloven og 'respektpakken' har betydning.

Arbejdsmiljølovgivningen: Digital chikane er en krænkende handling, som kan have helbredsmæssige konsekvenser på lige fod med andre krænkende handlinger. Krænkende handlinger er en samlet betegnelse for mobning, seksuel chikane og andre måder, som krænkelser kan forekomme på i arbejdet, herunder når det sker digitalt.

I Arbejdsmiljøloven skelnes der mellem, om krænkende handlinger udøves af personer internt på arbejds­pladsen, eller om de udøves af en ekstern person, som ikke er en del af arbejdspladsen. Også Arbejdstilsynet behandler digital chikane med udgangspunkt i hvem, som udøver den.

  • Krænkende handlinger internt på arbejdsplad­sen ses som handlinger, som foregår mellem medarbejdere indbyrdes eller mellem medar­bejdere og ledere. Læs mere i AT-vejledning 4.3.1 om krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane.
  • Krænkende handlinger i form af digital chikane fra eksterne, fx forældre, elever, studerende, bru­gere, patienter, kunder, eller pårørende, betragtes ifølge Arbejdstilsynet som vold. Læs mere AT-vejledning D.4.3-4 om Vold.
  • Begge vejledninger gælder for digital chikane, som foregår fx via e-mails, blogs, sms'er eller sociale medier.

Uanset om den digitale chikane forgår internt på arbejdspladsen eller udøves af personer uden tilknytning til arbejdspladsen er det er et arbejdsmiljøproblem, som arbejdspladsen har pligt til at forebygge og håndtere – både i og uden for arbejdstiden.

Lov om arbejdsskadesikring: Digital chikane kan også være en arbejdsulykke. Lov om arbejdsskadesikring definerer en arbejdsulykke som "en psykisk eller fysisk personskade forårsaget af en hændelse eller påvirkning, som sker pludseligt eller inden for fem dage".

Voldsepisoder, som udøves af eksterne personer uden for arbejdspladsen i forbindelse med arbejdet, er arbejdsulykker. Det gælder også trusler og chikane, der fremsættes digitalt på fx sociale medier eller e-mail, både i og uden for arbejdstiden, hvis de kan relateres til arbejdet.

En enkeltstående krænkende handling i form af digital chikane, der foregår mellem medarbejdere eller mellem ledere og medarbejdere internt på arbejdspladsen, er også en arbejdsulykke, hvis episoden har medført personskade.

I skal anmelde og registrere sådanne arbejdsulykker ligesom andre arbejdsulykker. De fleste arbejdspladser har systemer til at registrere og anmelde ulykker, som kan tages i brug og eventuelt tilpasses, hvis nødvendigt.

Straffeloven har forskellige grænser for ytringsfrihed: Det kan være strafbart at videregive meddelelse og billeder om en andens private forhold, fremsætte racistiske ytringer eller beskyldninger, som allerede er underkendt ved dom. Det er også strafbart at fremsætte ærekrænkende beskyldninger (injurier), ytringer mod bedrevidende (bagvaskelse) eller at fremsætte trusler. 

Persondataloven er hovedloven for, hvornår og hvordan personoplysninger kan behandles. Nogle af de hyppigste overtrædelser af persondataloven forekommer, når der lægges billeder eller video ud på de sociale medier, hjemmesider og blogs. Hvis man offentliggør billeder af genkendelige personer på internettet, betragtes det som en elektronisk behandling af persondata, men der findes ingen specifikke regler i persondataloven om offentliggørelse af billeder på internet uden samtykke.
Ifølge Datatilsynet, der fører tilsyn med persondataloven, vil det altid bero på en konkret vurdering, om et billede eller en video er krænkende. I vurderingen tages der meget stort hensyn til ytringsfriheden. Sagt med andre ord; video og billeder, som en borger eller en elev lægger ud uden samtykke, behøver ikke at være ulovlige. Det kommer an på formål og øvrige omstændigheder, selv om sagsbehandleren eller læreren kan genkendes.

Respektpakken trådte i kraft 1. januar 2017 og skærper straffen for vold og chikane mod offentligt ansatte i forskellige situationer. Det er strafbart at chikanere personer i offentlig tjeneste efter straffeloven. For eksempel er der nu en strafferamme på op til to års fængsel for at offentliggøre navngivne offentligt ansattes adresser, portrætbilleder og andre private oplysninger på en hjemmeside. Desuden øges straffen for andre typer overgreb mod offentligt ansatte, for eksempel indirekte trusler på internettet, i pressen, på sociale medier eller via en anden person. Endelig skal anklagemyndighederne køre flere sager, hvor personer i offentlig tjeneste groft og uretmæssigt hænges ud for at have begået ulovligheder, der kan koste dem jobbet.  Loven blev skærpet i 2019, så straffen er blevet hævet med en tredjedel i forhold til den straf, som ville være blevet idømt efter de hidtidige regler.

Læs Justitsministeriets publikation ”Respekt for det fælles”.

Overenskomster mm: Endelig reguleres området af kollektive overenskomster, trivselsaftaler og samarbejdsaftaler.

Læs nærmere hos Retsinformation herArbejdstilsynet her eller hos Datatilsynet her


Senest revideret den 21. februar 2020