Udfordringen i tal

I undersøgelsen ’Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2012' fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø kan man blandt andet læse at 6 procent af arbejdstagerne i Danmark har været udsat for fysisk vold på arbejdspladsen inden for de sidste 12 måneder. For skolelærere er tallet 14,07 procent.

Undersøgelsen viser også at 9 procent af arbejdstagerne har været udsat for trusler om vold på arbejdspladsen inden for de sidste 12 måneder. Her er det tilsvarende tal for skolelærere 16,59 procent.

Læs mere om undersøgelsen her

Et forskningsprojekt som Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning og Københavns Universitet har gennemført i 2010 – 2012, viser at 35-40 procent af pædagogerne samt pædagogmedhjælperne og 25-30 procent af lærerne på specialskolerne oplever dagligt/ugentligt at blive råbt ad på truende vis og blive kaldt nedværdigende ting. Cirka 15 procent af lærerne og pædagogmedhjælperne samt 20 procent af pædagogerne oplever dagligt/ugentligt at blive truet med bank.

Ifølge undersøgelsen oplever cirka 23 procent af pædagogerne, 24 procent af pædagogmedhjælperne og 13 procent af lærerne dagligt/ugentligt at blive slået på, når de er på arbejde. I undersøgelsen deltog 19 specialskoler og næsten 800 ansatte.

Læs mere om resultaterne fra forskningsprojektet her

Mere viden

Voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse (At-vejledning D.4.3)

Arbejdspladsvurdering (At-vejledning D.1.1-3)

Forebyg konflikter og vold
Inspirationshæfte til skoler og uddannelsesinstitutioner

Styr uden om trusler og vold. En guide til din arbejdsplads. 
Seks guider målrettet hver sin type arbejdsplads inden for social- og sundhedsområdet. Målgruppen er medarbejderne og guiderne giver ideer til forebyggelsesarbejdet. Hent guiden her.

Kom volden i forkøbet

Projekt Vold som Udtryksform


Senest revideret den 6. august 2020