Trusler fra en elev - eksempel på retningslinjer

Det følgende er et eksempel på retningslinjer i tilfælde af, at en ansat bliver truet af en elev:

  • Den voldstruede underretter skolelederen og orienterer tillidsrepræsentanten.
  • Ledelsen og den involverede medarbejder kontakter hjemmet og fortæller om elevens adfærd.
  • Lederen vurderer, hvad der skal ske med eleven. Hvis truslen er alvorlig, kan eleven sendes hjem, så snart hjemmet er underrettet.
  • Tillidsrepræsentanten og ledelsen sørger efter aftale med den voldstruede medarbejder for at orientere vedkommendes netværk.
  • Medarbejderen kan fritages fra arbejde resten af dagen for at tale med ledelsen, tillidsrepræsentanten og kollegaer.
  • Aftal om der skal foretages en arbejdsskadeanmeldelse.
  • Den voldstruede kan have tillidsrepræsentanten eller en anden bisidder med ved alle samtaler med ledelsen om episoden.
  • Skolelederen beslutter, om hændelsen giver anledning til politianmeldelse.

 


Senest revideret den 18. marts 2020