Materialer om APV

To skemaer til APV: Hent et simpelt kortlægningsskema og et simpelt processkema.

Aktiverende APV: Hæfte om APV med hovedfokus på hvad vi ønsker at opnå i fremtiden og hvordan vi kan opnå det vi ønsker. 

Leder-APV: Se metoder og skemaer til APV for ledere i hæftet Trivsel i lederrollen.

Psykisk APV+: Få mere ud af arbejdet med psykisk arbejdsmiljø.

Kom godt i gang med arbejdsmiljøarbejdet
Her er en række værktøjer der hjælper jer som arbejdsmiljøgruppe at sætte arbejdsmiljøarbejdet i system og sætte fokus på det interne samarbejde i arbejdsmiljøgruppen.
Find værktøjerne her
Del: - -

APV for hjemmearbejdspladsen

Arbejdsmiljøloven gælder også for arbejde hjemme. Det betyder, at arbejdsforholdene skal være i orden, når du arbejder hjemme hos dig selv. I kan evt. bruge en APV for hjemmearbejdspladsen til at tjekke, om arbejdet derhjemme kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Reglerne for indretning af hjemmearbejdspladsen er beskrevet i Arbejdstilsynets AT-vejledning 3.1.7. om hjemmearbejde. Det fremgår, at din hjemmearbejdsplads skal opfylde de samme krav som din faste arbejdsplads på kontoret, 

  • hvis skærmarbejdet i hjemmet udføres regelmæssigt og
  • svarer til mere end 2 hele arbejdsdage om ugen set i gennemsnit over en måned.

Hvis du arbejder hjemme to arbejdsdage eller mindre om ugen, gælder de konkrete krav om fx skærmens størrelse og indstillelig kontorstol ikke, medmindre du også udfører skærmarbejde ved andre arbejdssteder, og skærmarbejdet sammenlagt udføres i mere end 2 dage om ugen. Læs om sammentællingsreglen hos Arbejdstilsynet her

Men der gælder stadig arbejdsmiljøkrav om fx psykisk arbejdsmiljø og arbejdets udførelse m.v. Det skal fx altid sikres, at udformning af arbejdspladsen, inventaret, det tekniske udstyr og selve tilrettelægningen af arbejdet så vidt muligt passer til de personer, der skal udføre arbejdet.

APV for hjemmearbejdspladsen

Distancearbejde og hjemmearbejdspladsen er også en del af virksomhedens arbejdspladsvurdering, APV. Arbejdsmiljøorganisationen kan derfor komme hjem og tjekke forholdene hos den enkelte medarbejder, hvis de har fast hjemmearbejde i gennemsnit to dag om ugen eller derover.

Arbejdsmiljøorganisationen har dog ikke noget krav på at få adgang til hjemmet. Derfor kan en APV kun udarbejders efter aftale med den pågældende medarbejder.


Senest revideret den 13. februar 2024