Del: - -

Kemi i indeklimaet

Indeklimaet kan være påvirket af forskellige farlige stoffer, som ikke altid kan lugtes. Radon siver op fra undergrunden, mens inventar og byggematerialer kan indeholde kemiske stoffer, der langsomt afgasser til omgivelserne. Det er sjældent et problem, hvis man sørger for hyppig udluftning eller ventilation samt god rengøring.

Af freelancejournalist Lone Bolther Rubin

Der er små mængder farlige kemiske stoffer i indeklimaet i de fleste bygninger, og de kommer fra forskellige kilder.

Selv kemiske stoffer, der blev forbudt for mange år siden eller kun tilladt i begrænset omfang, kan findes i indeklimaet. Det skyldes, at stofferne frigives langsomt til omgivelserne fra inventar og gamle byggematerialer.

Rådet for Grøn Omstilling har for eksempel undersøgt en række børnehaver, hvor der blandt andet er fundet ftalater og flammehæmmere i indeklimaet. De fandt stoffer, der er forbudt i legetøj, men som typisk stammer fra inventar, byggematerialer eller tasker og sko.

I efteråret 2022 gennemførte 76 skoleklasser landet over desuden en undersøgelse af deres indeklima. De kortlagde 450 flygtige kemikalier, de såkaldte VOC’er.

Forskerne mener, der er god grund til at tro, at kemikalierne også findes på andre typer arbejdspladser og i hjemmet.

Læs om de 2 undersøgelser i denne artikel på Indeklimaportalen: Reducér kemien i daginstitutioner og skoler

Hurtig information og handling er en god idé

Det kan let skabe unødig bekymring blandt personale og brugere, når man bliver opmærksom på farlige stoffer i indeklimaet. Derfor er det en god idé at informere hurtigt om det og tage de nødvendige forholdsregler.

Ved at vælge miljømærket inventar, behandlingsudstyr, tøj, byggematerialer og lignende, kan man som regel undgå de farligste stoffer. Gør evt. kommunens indkøbsafdeling opmærksom på, at I ønsker produkter, som er miljømærkede eller dokumenteret fri for farlige stoffer, der kan afgasse til indeklimaet.

Nogle kemiske stoffer klæber sig fast til støv, når de frigives til indeklimaet. Derfor er det vigtigt at fjerne støv og gøre det let at holde rent. For eksempel ved at undgå rod, ledninger på gulvet og ved at opbevare ting og bøger i lukkede skabe og kasser.

Hvis man samtidig fjerner de flygtige kemikalier, der ikke er bundet i støvet, med effektiv ventilation eller lufter hyppigt ud, er de kemiske stoffer i indeklimaet sjældent kilde til problemer.

Det kan kort sammenfattes til fire gode råd, man bør følge:

  • Gør rent tit og grundigt.
  • Indfør mekanisk ventilation suppleret med udluftning ved spidsbelastninger.
  • Minimer antallet af kilder, der afgiver kemikalier.
  • Stil krav til materialers afgasning og indhold af kemikalier ved indkøb og byggeri.

Lær mere om de forskellige stoffer

Nogle af de farlige stoffer, som er mest kendte, er beskrevet på Indeklimaportalen. Her finder I også cases og flere gode råd til at undgå dem:

  • Radon er en naturligt forekommende gasart, der siver op fra jorden, og som er kræftfremkaldende.
  • PCB indgik tidligere i byggematerialer og lysstofrør og findes stadig i nogle bygninger, hvor det kan afgasse til indeklimaet. PCB er hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.
  • Ftalater har en blødgørende effekt og indgår i mange plast- og skumprodukter. Det er forbudt i legetøj, men kan findes i fx byggematerialer, møbler, sko og tasker, hvorfra det kan afgasse til indeklimaet. Ftalater er hormonforstyrrende.
  • Formaldehyd indgår i visse byggematerialer, maling, lim og træmøbler, hvorfra det afgasser. Problemet er begrænset. Formaldehyd generer slimhinderne.
  • Flammehæmmere reducerer risikoen for brand i møbler, elektronik og byggematerialer. En del er forbudt at bruge i dag, fordi de kan være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. Men de findes stadig i indeklimaet.
  • Asbest er forbudt, men byggematerialer med asbest findes stadig i blandt andet vægge og lofter. Udgør kun en risiko, hvis der går hul på produkter med asbest. Asbest er kræftfremkaldende.

Læs også Indeklimaportalens tema om afgasning og skadelige partikler fra brændselskilder. 


Senest revideret den 5. januar 2024