Medlemskab
Meget tyder på at faglig/personlig udvikling ikke er muligt i et netværk, hvor alle kan koble sig løst på. Der er nødt til at være nogle mere forudsigelige og trygge rammer i form at en stabil deltagerskare. En forudsætning er således, at det er tydeligt hvem der er med i netværket og at deltagerne kan regne med hinanden. Lav derfor en deltagerliste med kontaktoplysninger og forsøg at være max. 10 personer.
Nye medlemmer
Noget tyder på at ”ældre etablerede netværk” har lettere ved at inkludere nye medlemmer i gruppen. Dels har gruppen dannet en kultur, og der er således nogle spilleregler at videregive til den nye. Dette gør det lettere for den nye at forstå, hvordan netværket fungerer. Gruppen har også på dette mere veletablerede stadie (efter ca. 7- 10 møder) opnået en vis ”mæthed” i forhold til hinanden. På dette tidspunkt kan det derfor være en god ide med ”nyt liv” udefra, som udfordrer gruppen og dens selvforståelse. Det forhindrer også at gruppen lukker sig om sig selv og bliver en form for ”eksklusiv loge”.
Faste og forudsigelige rammer
Planlæg møder i kalenderen 1⁄2 år – 1 år frem. Start og slut på samme tidspunkt. Efter 1⁄2 år sæt da evaluering på som et af dagsordenspunkterne og evaluer indhold, form, stemning og trivsel i gruppen og juster ind herefter. Afslut evt. evalueringsmødet med en sommer/vinter fællespisning og samvær.
”Mødepligt”
En af spillereglerne for netværket kunne være, at netværkets møder prioriteres højt og at der ikke bare er tale om et fysisk, men også mentalt nærvær. Elles bliver det svært for den enkelte at åbne sig og dele tanker og følelser med de andre, hvis man aldrig ved hvem der kommer. Aftal at der skal meldes afbud til møderne, hvis man bliver forhindret. Som deltager er det vigtigt at føle, at alle er tilstede, idet gruppen herved markerer, at det vi har på hjerte, er værdifuldt nok til at det kan optage tid i vores kalender.
Etik
Aftal endvidere hvilke etiske retningslinier der skal gælde for diskussionerne i netværksgruppen. Dette er vigtigt for at skabe tryghed for den enkelte i gruppen. At fremlægge sine arbejdsmetoder, problemer og dilemmaer for gruppen, kan for den enkelte være grænseoverskridende og forbundet med tvivl og usikkerhed. Det skal altid være tilladt at sige til og fra. I kan eventuelt udpege en ”grænsevogter ” i gruppen, som har til opgave at sikre at etikken er i orden. Det vil sige, at vedkommende får bemyndigelse af gruppen til at stoppe en diskussion, lave time-out vedrørende principielle eller konkrete forhold omkring etikken i gruppens diskussioner. Etikreglerne skal omfatte såvel forhold der vedrører børnene, pårørende, egne personlige/faglige grænser samt hvilke emner der kan tages op i gruppen.
Gruppedynamik
Netværksgrupper følger på mange måder de faser og arbejdsmønstre man ser i andre former for arbejds- og projektgrupper, der ikke har nogen fast hierarkisk struktur og ansvars eller kompetenceområder. Der er således en etableringsfase, hvor gruppen er optaget af hvordan man kommer til at høre til, få en fælles kultur og finde ud af, hvad det vil sige at være ”et godt medlem”. I netværkets første leveår er det hensigtsmæssigt at etablere formelle roller i gruppen såsom ordstyrer, referent, grænsevogter, temaansvarlige mv. Funktioner som kan gå på skift og I kan eventuelt etablere muligheder for at få feedback på varetagelse af funktionen efter hvert møde.
Tavshedspligt
Kommunalt ansatte er omfattet af en generel tavsheds-pligt som naturligvis skal overholdes. I forhold til jer selv, er det også vigtigt at I aftaler, at det der bliver talt om til netværksmøderne bliver i gruppen. Det vil sige, at I ikke uden for gruppens møder taler om det der er blevet diskuteret. Hvis der er forhold der skal bringes videre eller andet der kræver et brud på reglerne, skal dette aftales med hele gruppen.