Lær at forebygge og håndtere ulykker systematisk

Branchevejledningen ’Forebyggelse og håndtering af ulykker’ er som en lærebog for Tina Busholdt, der underviser nye arbejdsmiljørepræsentanter og -ledere i Københavns Kommunes socialforvaltning.

Af freelancejournalist Lone Bolther Rubin

Det kan være svært for nye arbejdsmiljørepræsentanter og -ledere at arbejde systematisk med at forebygge arbejdsulykker. Der er mange regler og begreber og forskellige typer problematikker, så hvordan prioriterer man indsatsen og sikrer, at man kommer hele vejen rundt?

Det er noget af det, som organisationskonsulent Tina Busholdt underviser i. Hun lærer nye arbejdsmiljøgrupper i Københavns Kommunes socialforvaltning, hvordan de kan komme i gang. På tre dage kommer de igennem alt fra psykisk arbejdsmiljø til ulykker og trusler om vold.

Vigtigt at kunne henvise til værktøjer og viden

Undervisningen er meget koncentreret, så det er vigtigt, at det er let at finde viden, vejledning og værktøjer efter uddannelsen. En af de vejledninger, som Tina Busholdt henviser til, er BFA’s branchevejledning ’Forebyggelse og håndtering af ulykker’. Den fungerer næsten som en lærebog i arbejdet med ulykker.

”Den er konkret og overskuelig. Den fortæller, hvad der er en ulykke, og hvad der ikke er, og hvordan man anmelder en ulykke og arbejder med risikovurdering. Der er mange gode eksempler. Der står det samme i den, som n jeg underviser i, så dem der tager en kopi med hjem eller finder den på hjemmesiden, vil kunne genkende det,” siger Tina Busholdt.

Hun fremhæver blandt andet oversigten over de mest udbredte risikofaktorer som faldulykker, vold, forflytninger og stikskader inddelt efter arbejdsområde – for eksempel i hjemmeplejen, psykiatrien, hospitaler og rengøring.

”Det giver nemt indblik i de steder, som man skal have et særligt øje for. Det er et godt sted at starte,” siger hun.

Godt værktøj til risikovurdering

Tina Busholdt er desuden meget begejstret for de værktøjer til risikovurdering, der er i vejledningen. Der er et skema til at beskrive risikoen for et givent arbejdsmiljøproblem samt et skema, der kan bruges til at vurdere alvoren af en risiko og dermed prioritere indsatsen.

”Prioriteringsmodellen er et godt udgangspunkt for arbejdsmiljøarbejdet. Den giver overblik over, hvor der er noget, vi skal tage fat om her og nu, og hvor der måske er en mindre risiko, fordi det ikke sker så tit, eller fordi det ikke er så alvorligt. Jeg tegner modellen op på tavlen. Den er god og overskuelig, og jeg beder kursisterne om at afprøve den med forskellige eksempler,” siger Tina Busholdt.

De nye arbejdsmiljørepræsentanter og -ledere kommer på skolebænken i først to dage. Så får de en hjemmeopgave og en opfølgende undervisnings dag et par uger senere.

Hjemmeopgaven består i at definere et arbejdsmiljøproblem, lave en risikovurdering og lave en plan for, hvordan de kan løse problemet. Kursisterne kan selv vælge metode, men ofte bruger de det værktøj til risikovurdering, som ligger i branchevejledningen fra BFA.

”Jeg synes, de tager godt imod værktøjet. De finder ud af, at arbejdsmiljø ikke behøver at være svært at tale om og arbejde med. De lærer også at forstå, at arbejdsmiljøet skal kortlægges, for ellers kan de ikke vide, hvordan de skal planlægge forebyggelsen og prioritere deres indsatser,” siger Tina Busholdt.

Løsninger udspringer af dialogen

Hun og kursisterne kan godt savne nogle værktøjer til at udpege konkrete løsninger på arbejdsmiljøets problematikker.

”Det ville være rart, men arbejdspladserne er så utroligt forskellige, at det kan være svært at give konkrete løsninger, som dækker alle arbejdspladser og de forhold der medvirker til ulykkerne. Det handler nok mere om at være systematisk i dialogen om årsager og løsninger. Og hvis man ude på arbejdspladsen synes, det er svært, så har vi i Københavns Kommune ansat arbejdsmiljørådgivere, der kan hjælpe med at se, hvor løsningerne kan være,” siger Tina Busholdt.

Arbejdspladser, der ikke er så heldige at have sine egne arbejdsmiljørådgivere, kan hente inspiration hos eksterne rådgivere eller andre ressourcepersoner i organisationen som tillidsrepræsentanter, forflytningsvejledere mv.

Desuden er der meget hjælp at hente i de mere målrettede materialer fra BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø om at undgå ulykker i mere konkrete situationer, som for eksempel vold, stikskader eller faldulykker og i forskellige arbejdsområder som for eksempel teknisk service eller forflytninger. Se, hvad vi har af relevante materialer i publikationen ”Undgå arbejdsulykker”.


Senest revideret den 21. september 2022