Odense Universitetshospital: "Læringen ligger i at registrere ALT"

Selv den mindste nærved-ulykke skal registreres og analyseres i afdelingen for Rengøring og Hospitalsservice på Odense Universitetshospital. Det er nøglen til en effektiv forebyggelse, mener arbejdsmiljøkonsulent Hanne Munk Plum.

"Vi kan ikke forebygge effektivt, hvis vi ikke har et klart billede af, hvilken risiko medarbejderne er udsat for i det daglige arbejde. Derfor skal alt registreres - fra den glemte kanyle på bordet til de alvorlige ulykker, som giver langt sygefravær".

Det mener Hanne Munk Plum, der som arbejdsmiljøkonsulent koordinerer det forebyggende arbejde for 500 medarbejdere og 11 arbejdsmiljøgruppen inden for Rengøring og hospitalsservice på Odense Universitetshospital.

Kampagnematerialet rammer plet

Hun kender godt materialet 'Fald ikke på halen...' om forebyggelse af faldulykker, som BFA Velfærd og Offentlig Administration har udarbejdet. Og hun mener, at det rammer meget fint ind i de reelle problemstillinger på arbejdspladserne:

"Strømudtag og ledninger - tjek. Snerydning - tjek. Trapperne - tjek. Vandreducerende rengøringsmetoder - tjek. Spejle i lofterne - tjek. Det er alt sammen emner, som vi har arbejdet med, og som vi ved virker", siger hun.

Hold fokus på nærved-ulykkerne

"Vi har gjort en særlig indsats i forbindelse med nærved-ulykkerne", siger hun og peger på registrering af glemte kanyler som et meget vellykket indsatsområde. De brugte kanyler skal altid bortskaffes i en kanyleboks.

"Vi besluttede, at vi skulle registrere tilfælde af kanyler, som var glemt eller efterladt forkert, som nærved-ulykker. Samtidig giver vi besked om tid, sted osv. til den kliniske afdeling, hvor nålen er fundet, så de har mulighed for at lære af hændelsen. I starten gav det naturligt nok en stor stigning i antallet af registrerede hændelse. Men siden er tallet faldet markant, til langt under det oprindelige niveau".

"Der er simpelthen sket en kulturændring og skabt større disciplin om problemet, som jo giver reelt risiko for stikskader og smitte. Samtidig far fx akutmodtagelsen set på, hvor de kan anbringe deres kanylebokse bedst muligt i forhold til deres travle arbejde", siger hun.

Se det tværgående mønster

Hanne Munk Plum lægger vægt på, hvor vigtigt det er at se på ulykker og nærved-ulykker i sammenhæng og på tværs af afdelinger. Det sikrer at mønstre og dukker op, som ellers ville blive overset.

"For eksempel havde vi flere år i træk flere faldulykker på personales p-plads, når årets første nattefrost satte ind. De skete, når rengørings- og servicemedarbejderne mødte ind ved 5.40-tiden".

"Vi fik øje på dette mønster, fordi alle anmeldelser af ulykker går gennem mig. Hvis de alene var håndteret af de enkelte arbejdsmiljøgrupper, ville vi ikke have opdaget det. Nu blev løsningen, at de folk som salter og rydder sne, starter ved personaleparkeringen", fortæller hun.

Bryd de gamle vaner

Indførelse af nye hjælpemidler og metoder kan være med til at reducere risikoen for fald. Men ofte kræver det, at der sker et brud med gamle vaner og rutiner, mener Hanne Munk Plum.

"Vi bruger fx rygstøvsugere på nogle af trapperne, og det betyder, at man nu kan gå forlæns op under rengøringen og se, hvor man går - og ikke baglæns som når man fejer ned".

"Mopstykker af mikrofiber skal bruge mindre vand på gulvene. Hvis man gør, som man plejer, bliver gulvene efterladt alt for våde med risiko for, at andre falder. Det er vigtigt hele tiden at tænke over, om gamle vaner blokerer for, at vi realisere alle de potentielle fordele", forklarer hun.

 

Pas på de glatte gulve

Glatte underlag er i det hele taget er fokusområde på OUH. Et par eksempler:

  • Uden for hovedindgangen opdagede en arbejdsmiljørepræsentant, at de nye metalriste var meget glatte. Efterfølgende blev de fræset op med dybere riller, som reducerer risikoen for fald.
  • Inden for dørene er der lagt længere måtter på gulvene, så ansatte, patienter og pårørende slæber mindre vand og snavs med ind. Det gør rengøringen lettere og mindsker risikoen for fald (se billedet øverst).

"OUH har mange gamle bygninger, og der kan være problemer, som ikke kan løses, og så må vi minimere risikoen for, at nogen kommer til skade", siger Hanne Munk Plum.

Som eksempel nævner hun en tunnel, hvor der trænger vand ind ved kraftig regn. Det kan i praksis ikke forebygges, så i stedet er der indført rutiner for, at vandet straks suges op og at det markeres med sandwich-skilte, at gulvet er vådt.

"Generelt handler det jo om at udvikle en kultur, hvor alle - fra ledelsen til den enkelte medarbejder - tager arbejdsmiljøet alvorligt og selv tager ansvar for sin egen og kollegernes sikkerhed. Det tager tid, men det virker, hvis man arbejder systematisk og vedholdende", mener Hanne Munk Plum.


Senest revideret den 19. marts 2020