Der er tre gode grunde til at lave en arbejdspladsvurdering (APV):
- For det første følger og overvåger I arbejdsmiljøet systematisk, så I opdager problemer i tide og kan gribe ind, før de bliver alvorlige. Dermed kan I forbedre trivslen og nedbringe sygefraværet.
- For det andet er APV'en et redskab til at sikre, at både ledelsen og medarbejdere bliver inddraget i at løse de problemer, som de støder på.
- For det tredje er en APV et lovkrav for alle virksomheder, der har ansatte. Hvis lægepraksissen ikke har en tilfredsstillende APV, når Arbejdstilsynet kommer på besøg, kan det medføre en råd smiley på Arbejdstilsynets hjemmeside og et krav om at bruge bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver.
Kort fortalt består en APV af fire dele:
- En kortlægning og risikovurdering af arbejdsmiljøet, som følges op af...
- En blik på, om der er forhold arbejdsmiljøet som kan føre til sygefravær, og...
- En handlingsplan for, hvordan problemerne bliver løst og...
- En opfølgning og evaluering af resultaterne
APV'en skal både handle om det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø, og det skal overvejes, om arbejdsmiljøet har betydning for sygefraværet. Hvis der er (potentielt) gravide ansat i lægepraksissen, skal APV'en også belyse, om der er forhold, som udgør en fare for graviditet eller amning.
Valg af metode
I bestemmer selv, hvordan I vil gribe APV-arbejdet an. Det vil sige, at I kan vælge den metode, som passer bedst til jeres lægepraksis. Hellere en simpel AVP, der bliver brugt og revideret, end en større analyse, der samler støv på hylden.
Det er dog et krav, at APV’en er skriftlig – på papir eller i elektronisk form. Det er nemlig vigtigt, at APV’en er tilgængelig og synlig for både medarbejdere og ledelse. Der er ingen faste krav til omfang og dybde af APV’en, men de ansatte skal inddrages i APV-processen.
Mange vælger at bruge et APV-skema ved revision af APV'en, så de enkelte ansatte kan komme med deres vurdering af arbejdsmiljøet. Brug f.eks. Arbejdstilsynets APV-tjekliste til læger, dyrlæger og tandlæger på at.dk.
Som udgangspunkt skal APV'en revideres hvert 3. år, medmindre der er større ændringer i arbejdsforholdene, så den ikke længere er dækkende og derfor skal revideres før. Det vil f.eks. ofte være tilfældet indførelse af ny teknologi eller ændringer i vigtige arbejdsgange i lægepraksissen.