Vejledning: Tal om smerter - tag handling sammen
Dette materiale henvender sig til jer, der vil arbejde med at forebygge og håndtere smerter.
Hent vejledningen her
Du vil møde 400 fagfæller og derudover få:
  • Et styrket fagligt fællesskab om arbejdsmiljø.
  • 3 stærke faglige oplæg i plenum.
  • 12 workshops med solide eksperter i relevante emner.
  • 7 miniplenums ved erfarne oplægsholdere, forskere med videre. 
  • Adgang til arbejdende udstilling med hjælpemidler,
    for eksempel indenfor forflytning, akustik, indretning,
    lys, luft og bevægelse m.m.

Vi glæder os til at se jer!

Tilmeld jer her
Del: - -

4 trin, når du skal tale om smerter med din medarbejder

En tryg samtale mellem medarbejder og leder er et vigtigt værktøj, hvis en medarbejder har problemer med smerter på jobbet. Bliv guidet til, hvordan du kan sætte struktur på samtalen og få tips til gode spørgsmål, som kan afklare, hvad I kan gøre for at afhjælpe problemet.

Hovedpointer på denne side


Vær nysgerrige på smerterne sammen

Hvis du bliver opmærksom på, at en medarbejder har smerter i forbindelse med arbejdet, kan det være en god idé at tage en samtale med medarbejderen.

En samtale giver mulighed for, at du og medarbejderen sammen kan være nysgerrige og undersøge, hvad, hvad I kan gøre på arbejdspladsen, så smerterne påvirker trivsel, arbejdsevne og sygefravær mindst muligt.

Vær opmærksom på, at snakken om smerter kan være svær og sårbar. Sørg derfor for at afstemme forventningerne inden samtalen- og husk, at I skal være enige om at tage samtalen.

Se også film, der kan bruges til at sætte dialogen om smerter i gang

Samtalen skal være tryg

Vær opmærksom på, at snakken om smerter kan være svær og sårbar. Sørg derfor for at afstemme forventningerne inden samtalen. F.eks. kan du gøre det tydeligt, at jeres samtale om smerter ikke har samme karakter som en sygefraværssamtale, og at formålet er at undersøge, hvordan I sammen kan forebygge og handle på smerter på arbejdspladsen.

Det er også afgørende, at I er enige om at tage samtalen.

Sådan tager du snakken med medarbejderen

En god struktur for samtalen kan hjælpe jer, så I sammen kommer rundt om, hvad der er vigtigt og finder ud af, hvad I kan gøre. Her kan du lade dig inspirere af disse 4 trin:

  1. Sæt rammen for jeres dialog.
  2. Snak med medarbejderen om tilstand og trivsel.
  3. Undersøg mulighederne
  4. Lav konkrete aftaler med medarbejderen.

1. Sæt rammen for jeres dialog

Start med at sige tak for, at medarbejderen har lyst til at snakke med dig om sine smerter. Forklar formålet med mødet. Her kan du f.eks. sige følgende:

  • Som leder vil jeg gerne støtte dig og arbejdspladsen til, at vi i fællesskab kan tale om smerter og håndtering af smerter.
  • Dette er en kort dialog med henblik på aftaler og handling om, hvad vi kan gøre sammen.
  • Dette er første møde – vi følger op med flere møder efter behov.

2. Snak med medarbejderen om tilstand og trivsel

Efter rammen for mødet er sat, kan I tale om medarbejderens tilstand og trivsel. Vær lyttende og anerkendende – og spørg f.eks. om:

  • Hvordan går det?
  • Trives du med og på arbejdet?
  • Har du smerter i forbindelse med arbejdet? Eventuelt ved særlige situationer eller opgaver? Mærkes de i særlige sammenhænge/ved særlige opgaver?
  • Påvirker smerterne din arbejdsevne, dine arbejdsopgaver og dit samarbejde med andre? Hvis ja, hvordan?
  • Oplever du noget, som påvirker dine smerter i en god retning og/eller en dårlig retning? Hvis ja - hvad?

Husk, at du ikke må ikke spørge om, hvad medarbejderen fejler, men du må gerne spørge, om der er arbejdsopgaver, som medarbejderen kan klare. Medarbejderen må også gerne af sig selv fortælle dig om, hvad vedkommende fejler.

BFA har også udgivet en podcastserie om, hvordan vi forstår smerter og kan håndtere dem på arbejdspladsen. Find podcastserien her.

3. Undersøg mulighederne sammen

Drøft, hvilken effekt smerterne har på håndtering af arbejdsopgaver, og hvad I eventuelt kan gøre. Spørg f.eks. om:

  • Er der situationer eller opgaver på arbejdet, hvor du oplever smerter eller ubehag, vi skal gøre noget ved? Er det f.eks., når du arbejder sammen med andre? Er det ved rutineopgaver eller ved udviklingsopgaver?
  • Hvad skulle der mon justeres på i løbet af arbejdsdagen i forhold til dine smerter?
  • Har du allerede gjort dig erfaringer med noget, der kunne hjælpe i arbejdstiden?

 4. Lav konkrete aftaler med medarbejderen

Afslut dialogen med en plan om, hvad henholdsvis leder og medarbejder gør for at forbedre situationen. Tal f.eks. om: 

  • Opsamling på aftaler – hvad gør jeg, og hvad gør du?
  • Hvilke muligheder er der på arbejdspladsen?
  • Skal noget meldes ud til resten af arbejdspladsen?
  • Hvornår mødes vi igen? 

OBS: Hvis der opstår tvivl om alvorligheden, er det en god ide at opfordre medarbejderen til at søge læge.

Du kan også læse om den gode samtale om smerter i pdf’en ’Dialog om smerter – en guide til lederen’.
Pdf’en er let at printe, så du f.eks. kan have den med til samtalen.

Se også BFA’s dialogkort, der kan hjælpe jer til at sætte fokus på arbejdskultur og smerter.


Senest revideret den 1. februar 2024