Del: - -

Omvendt brainstorming – kom godt fra start med energi og humør

Skal I i gang med en forandring, som I ved vil give modstand eller utilfredshed? Med dette værktøj får medarbejderne mulighed for at komme af med frustrationer i forbindelse med forandringen, som I sammen arbejder konstruktivt videre med.

Praktisk info

Brugssituation: Når I skal i gang med en forandring eller en anden proces, som vil give meget modstand eller utilfredshed

Tovholdere:
Arbejdsmiljøgruppen og tillidsrepræsentant.

Målgruppe:
Medarbejdere.

Forberedelsestid: 15 min.

Arbejdstid: 30-60 min.

Værktøjet er delt op i to faser:

  • Fase 1, Kritikfasen: Her tømmer i hovederne for kritik og dårlige ideer
  • Fase 2, Forebyggelsesfasen: I fællesskab drøfter I kritikken og de dårlige ideer og kommer frem til konkrete ideer til, hvordan I kan undgå, at de fører til dårlige resultater.


Vil du arbejde med andet og mere for at skabe bedre forandringer, så se publikationen "Skab robuste forandringer".

Introduktion til værktøjet

Til jer der er tovholdere

Gode anledninger til at bruge værktøjet

  • Når en forandring lige er meldt ud, eller når processen lige er gået i gang.
  • Når I står overfor en forandring, og gerne vil styrke trivslen under forandringen.
  • Når I vil arbejde anerkendende med, at ikke alle nødvendigvis er glade for forandringen.

Senest revideret den 5. marts 2024