Konflikthåndtering
Når konfliktsituationen opstår, og den viser sig at være svær at håndtere, kan du få en følelse af nederlag, irritation eller vrede. Du kan opleve, at du ikke kan klare situationen, og du mister dit professionelle overblik. På den måde kan der skabes grobund for usikkerhed, en følelse af utilstrækkelighed, stress og udbrændthed.
På disse sider kan du få hjælp til at skabe dig et overblik over konflikten, og hvordan du kommer videre.
Ved konflikt forstås sammenstød mellem to eller flere parters behov, ønsker eller værdier med spændinger og kommunikative forstyrrelser til følge mellem det enkelte individ og den gruppe, han eller hun tilhører.
Fra hæftet ”Konflikter i skolen”, BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration.