Del: - -

Dialogkort gør samtalen mere legitim

Hvordan skaber man en dialog om sunde arbejdsrytmer på arbejdspladsen, uden at nogle kolleger kan føle sig irettesat eller anklaget for en forkert adfærd? På Kardiologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital er en del af svaret dialogkort.

Oversygeplejerske Lene Arnesen og hendes kollega Mette Busk Hansen har gode erfaringer med at bruge dialogkort i deres arbejdsmiljøindsats. Foto: Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Af Anne-Mette Holm

Et fast blik på mobilen

Kender du det, at du endelig har pause og glæder dig til en lille sludder med kollegerne i frokoststuen? Men lige så snart du lander i frokoststuen, så sidder der allerede én eller flere kolleger med øjnene fast fikserede på den lille mobilskærm. Så kan det godt være svært at få gang i en kollegial samtale.

Sådan var der flere af de lidt ældre kolleger, der havde oplevet pauserne på Kardiologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde. Og måske var der nogle, der faktisk var lidt irriterede over, at det var sådan. Men hvordan får man lige sagt det videre til sine kolleger, uden at virke anklagende eller irettesættende? I dette tilfælde var svaret dialogkort.

Læs hvordan Region Sjælland har videreudviklet BFA’s dialogkort om pausekultur

Dialogkort om restitution og sunde arbejdsrytmer

Da oversygeplejerske og arbejdsmiljøleder Lene Arnesen fra Kardiologisk Afdeling få måneder tidligere deltog i Region Sjællands årlige arbejdsmiljøkonference, lå der på hvert bord en stak dialogkort, da deltagerne mødte ind.

Temaet for dialogkortene var restitution og sunde arbejdsrytmer, og da Lene Arnesen senere sammen med sin kollega, sygeplejerske Mette Busk Hansen fik kigget nærmere på dem, konkluderede hun, at der i kortene lå nogle gode oplæg til snakke, man kunne have i personalegruppen.

- Det var nogle meget relevante emner, der blev taget op i spørgsmålene i de dialogkort. Og da vi som regel altid har noget om arbejdsmiljøet på dagsordenen til vores 4 årlige personalemøder, var det oplagt at tænke de dialogkort ind, fortæller Lene Arnesen.

Dialogkortene kom således på dagsordenen på afdelingens næste personalemøde, hvor deltagerne brugte kortene som udgangspunkt for nogle gode snakke om udvalgte spørgsmål. Og et af de emner, der fyldte meget, var netop mobiltelefonerne, som fylder meget i pauserummet i hverdagen.

- Det betyder noget for fællesskabet. Når man ikke sidder med telefonen, får vi nogle bedre snakke omkring frokostbordet. Nu har vi fået skabt noget synlighed omkring det, så flere er opmærksomme på det. Kollegerne har taget det til sig, og hvis en kollega i dag tager telefonen frem i pausen, sker det ofte, at vedkommende italesætter, at de ikke sidder på sociale medier, men blot hurtigt skal tjekke et eller andet, fortæller Mette Busk Hansen. 

Hold fri, når du har fri

Et andet emne, der kom op at vende på mødet, var at holde fri, når man ikke er på arbejde – og ikke at forstyrre hinanden, når man holder fri.

- Man skal lære at lægge arbejdet fra sig, når man holder fri. Nogle af vores kolleger, de yngre især, sms’er for eksempel meget på Snapchat, også til de kolleger, der er på arbejde, mens de selv holder fri, forklarer Lene Arnesen.

Mette Busk Hansen uddyber:

- Det sker jævnligt, at nogle skriver til en kollega om, hvordan det går med en bestemt patient på stue 10, som vedkommende måske selv har tilset på sidste vagt. De er meget opmærksomme på, om de gør det godt nok. Og de er dygtige, men jeg tror, det er mentalt belastende for dem, at arbejdet fylder så meget. De siger også selv, at de oplever, de hele tiden er på arbejde, og det er de jo også mentalt på den måde, vurderer hun.

Ingen løftet pegefinger

De samtaler, som dialogkortene lægger op til, kan godt opleves at komme tæt på den enkeltes adfærd i hverdagen. Og nogle kolleger reagerede også lidt undrende på spørgsmålene og spurgte, hvorfor det var nødvendigt at tale om det. Og netop her kommer kortene virkelig til deres ret.

- Dialogkortene gjorde, at det ikke var vores ord. Det kom ikke fra os, og så blev det mere legitimt at tale om, forklarer Mette Busk Hansen.

- Vi gør det jo ikke for at vise en løftet pegefinger eller anklage nogen for en forkert adfærd. Det er ikke det, der er meningen, men vi ønsker blot, at vi får snakket sammen om de ting, supplerer Lene Arnesen og tilføjer:

- Dagen efter sagde de, at det var nogle gode ting at få snakket om, og de blev mere opmærksomme på deres egen adfærd bagefter. Nogle gange skal man jo tale om tingene, inden det gør en forskel. Og det er altid nødvendigt at italesætte arbejdsmiljøet, fastslår hun og løfter sløret for, at det nok ikke er sidste gang, at dialogkortene vil være på dagsordenen på afdelingens personalemøde.


Senest revideret den 23. november 2023