Overblik: Covid 19 og arbejdsmiljøet
COVID-19 og arbejdsmiljø
Materialer om APV

To skemaer til APV: Hent et simpelt kortlægningsskema og et simpelt processkema.

Aktiverende APV: Hæfte om APV med hovedfokus på hvad vi ønsker at opnå i fremtiden og hvordan vi kan opnå det vi ønsker. 

Leder-APV: Se metoder og skemaer til APV for ledere i hæftet Trivsel i lederrollen.

APV for ledere

APV bruges overalt for at kortlægge og udvikle medarbejdernes arbejdsmiljø. Men dit eget arbejdsmiljø som leder vil sjældent blive fuldt dækket ind af den generelle APV. Derfor har du brug for din egen leder APV.

De fleste ledere er opmærksomme på, om deres medarbejdere trives. Men som leder har din egen trivsel og arbejdsglæde stor betydning for hele arbejdspladsen. Lederens trivsel er lige så vigtig som medarbejdernes. 

Lederens egen APV

Men din egen trivsel og arbejdsglæde påvirker samtidig hele arbejdspladsen - og lederens psykiske arbejdsmiljø er derfor lige så vigtig som medarbejdernes. Hvordan kan du som leder sikre, at du selv får et godt arbejdsliv? Hvordan får du plads og overskud til også at passe på dig selv – og ikke kun på dine medarbejdere? En leder APV kan være med til at besvare disse spørgsmål

Leder-APVen laves normalt i samarbejde med andre ledere  og med inddragelse af den øverste ledelse. Hvis du arbejder alene som leder - fx af en institution - kan du udarbejde din APV sammen med andre ledere i din kommune eller region.

Hent hæfte og skemaer

Arbejdet med leder-APV er beskrevet i inspirationshæftet 'Trivsel i lederrollen'. Hæftet er specielt rettet mod ledere i social- og sundhedssektoren, men specielt afsnittet om leder-APV kan bruges i alle brancher.

Læs mere om leder-APV og hent hæftet og de tilhørende APV-skemaer.


Senest revideret den 23. april 2020