Del: - -

Bedre registrering

Stikuheld medfører sjældent fravær og er derfor sjældent anmeldelsespligtige til arbejdstilsynet. Anmeldelse lokalt er dog afgørende for forebyggelse af uheld.

Undersøgelser har vist, at de fleste stikuheld og lignende uheld aldrig bliver rapporteret, og at graden af underrapportering varierer fra faggruppe til faggruppe. Samtidig er uheldsbeskrivelserne ofte mangelfulde. Derfor er det svært for arbejdsmiljøorganisationen og andre at få et rigtigt billede af problemets omfang, og dermed svært at forebygge nye uheld. For at gøre registreringen bedre er det vigtigt, at personalet kender anmeldelsesproceduren, at anmeldelsesproceduren er nem og overskuelig, og at anmeldelserne indeholder alle de relevante oplysninger.

For arbejdsgivere der skal betale vaccinationer og anden behandling, er det også en fordel, at alle stik og skæreskader bliver anmeldt, så man har overblik over omfanget – og dokumentation for sine udlæg.

Indhold:

App til registrering
Hospitalsenheden Horsens og et privat firma har udviklet en app som skal give mindre administration og mere præcise informationer.

Veje til højere anmeldelsesprocent
Bedre oplysning og en lettelse af selve anmeldelsesproceduren er de vigtigste veje til højere anmeldelsesprocent.

Bedre beskrivelser af uheld
Brug skemaer, som er specielt udformet til formålet

Anmeldeblanket til stik – og skæreskader
Region Hovedstaden har siden 2014 brugt en separat anmeldeblanket, der er lavet til skik- og skæreskader

Brug af data
Det er vigtigt at forholde sig kritisk til de indsamlede data

Case: Næsten alle stikskader rapporteres i Horsens
Hospitalsenheden Horsens har udnyttet ventetiden og fået mange flere medarbejdere til at rapportere stikskader.


Senest revideret den 24. april 2020