Del: - -

Valg af sikkerhedsprodukt

Når I har besluttet at købe et sikkerhedsinstrument, skal I finde ud af hvilke krav instrumentet skal opfylde.

Udover de egenskaber der er beskrevet under Krav til sikkerhedsprodukter, kan det være nyttigt at inddrage følgende aspekter: 

  • Kan produktet anvendes sammen med andre eksisterende produkter?
  • Er sortimentet passende til behovet, f.eks. de rette størrelser kanyler?
  • Hvor meget affald producerer produktet?
  • Er der særlige behov der skal tages i betragtning, som f.eks. hvilken procedure instrumentet skal anvendes til?
    Et eksempel kan være en sikkerhedsanordning på en sprøjte, der først udløses, når sprøjten tømmes og stemplet er i bund. Her har det betydning om sprøjten bruges ved injektioner eller til lokalbedøvelse. Til lokalbedøvelse tømmes sprøjten ofte ikke helt, og sikkerhedsanordningen udløses derfor ikke umiddelbart.

Senest revideret den 23. april 2020