Del: - -

Skab fælles engagement med en handleplan

Brug dette værktøj til at få en konkret plan for, hvordan I skal føre jeres planer ud i livet. Ved at involvere arbejdspladsen løbende og have en opdateret handleplan bidrager I til, at planerne bliver ført ud i livet.

Praktisk info

Brugssituation: Når I vil synliggøre fremdrift og invitere medarbejderne til ejerskab over arbejdsmiljøarbejdet.

Tovholdere: Arbejdsmiljøgruppen.

Målgruppe: Medarbejdere.

Forberedelsestid: 45 min.

Arbejdstid: 10-60 min.

Sådan bruger I værktøjet

Start med at få et overblik, hvad I skal lave af opgaver i en given indsats. Brug derefter værktøjet til at lægge en handleplan:

  • Hvordan skal opgaverne prioriteres?
  • Hvornår skal opgaven løses – og af hvem?
  • Hvordan følger I på på fremdriften i opgaven?
  • Hvordan informerer og inddrager I medarbejderne i opgavens fremdrift og resultater?
     

Vil du arbejde med andet og mere for at komme godt i gang med arbejdsmiljøet, så se publikationen "På forkant". 

Introduktion til værktøjet

Til jer der er tovholdere

Gode anledninger til at bruge værktøjet

  • Som en fast bestanddel af jeres møder, så I sikrer fremdrift med jeres indsatser.
  • Til opfølgning på jeres APV.
  • Til jer, der vil arbejde strategisk og systematisk med arbejdsmiljøarbejdet.

Senest revideret den 30. april 2024