Del: - -

Temadag: Smerter på arbejdet

Temadagen blev afholdt d. 1. november 2023. Hent powerpoints fra dagen nedenfor.

Kom til en inspirerende og lærerig dag, hvor I får masser af viden og værktøjer til at håndtere og forebygge smerter på arbejdet. Dagen er for jer, der er ledere, arbejdsmiljørepræsentanter, medlemmer af MED/SU-udvalg og arbejdsmiljøorganisationen. Kom gerne flere fra jeres arbejdsplads.


1. november kl. 09.30 – 15.30

Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ


Oplægsholdere:

  • Karen Søgaard, scient. fra Institut for Idræt og Biomekanik og en af verdens førende forskere inden for smerter, vil give overblik over, hvad den nyeste forskning fortæller os om smerter set i et bredt ergonomisk perspektiv.
    Hent Karen Søgaards præsentation her

  • Marie Birk Jørgensen,scient. og ph.d. fra NFA, nu chef for forskning, karriere og relationer på KEA, vil føre os ind i de mange dilemmaer, som åbner sig, når vi vil gøre noget ved smerterne, vi vil få forskningsbaserede råd og blive guidet gennem værktøjerne ’Tal om smerter - tag handling sammen’.
    Hent Marie Birk Jørgensens præsentation her.



  • Lotte Heise, forfatter og foredragsholder, fortæller om sit liv med kroniske smerter, og hvordan træning, musik, arbejde og fællesskaber, herunder arbejdsfællesskabet kan hjælpe og støtte.

Derudover får du materialet ”Tal om smerter – tag handling sammen”, som er et tilgængeligt og brugbart sæt af værktøjer, der vil gøre det let for jer at komme i gang med at tage hånd om smerterne. Materialet er et tiltag fra BFA Velfærd og Offentlig Administration og bygger på nyeste viden og forskning indenfor smerter på arbejdet. Hent værktøjerne ”Tal om smerter – tag handling sammen” her.

Og sidst men ikke mindst kommer Dacapo-teatrets professionelle skuespillere og gennemspiller genkendelige og realistiske scener fra hverdagen, så du får konkrete ideer til, hvordan I håndterer dilemmaerne i arbejdet med at håndtere smerter.

Smerter på arbejdet – Bred indsatsen ud og tag hånd om den sammen

Hver 5. dansker har smerter på arbejde.

Mange af os døjer med smerter, også når vi er på arbejde. Det påvirker både vores trivsel og hvordan vi har overskud til at løse arbejdsopgaver. Årsagerne kan være komplekse, men særligt viser det sig at det har betydning for trivsel at vi tager smerter seriøst og i fællesskab arbejder med at forebygge og håndtere dem på arbejdspladsen.

Find programmet her


Senest revideret den 10. november 2023