
Bedre ergonomi og færre smerter ved pædagogisk arbejde
I hverdagen er det let at komme til at overhjælpe børnene og belaste dig selv. Med en fælles pædagogisk målsætning om at gøre børnene mere selvhjulpne, kan I slå to fluer med et smæk: I styrker børnenes udvikling og belaster jer selv mindre.
Din arbejdsgiver har hovedansvaret for, at dit arbejdsmiljø er i orden, og at du ikke bliver slidt ned. Men det er dit ansvar at passe på din krop i arbejdet. Du og dine kollegaer kan sammen med ledelsen sikre et godt og sundt arbejdsmiljø ved at skabe gode vaner og rutiner, hvor voksne og børn samarbejder.
Færre belastninger i hverdagen
- Pædagogik og ergonomi: Inddrag børnene. Lad dem selv kravle op for at få trøst, dække bordet eller kravle op på gyngen. På den måde hjælper I børnene til en god motorisk udvikling og passer samtidig på jer selv. Under denne menu finder du også konkrete eksempler fra kommuner og dagtilbud, der arbejder med dette.
- Hverdagens situationer: Man kan godt være omsorgsfuld overfor børnene og samtidig tage vare på sit eget og kollegernes helbred. Rent praktisk er det en god idé at fokusere på nogle af de centrale situationer i hverdagen.
- Veje til forandringer: Det lyder let og rigtigt at bruge børnenes ressourcer, så hvorfor kommer vi ikke bare i gang? Det handler om at komme over de væsentligste barrierer for forandringer i hverdagen.
- God arbejdsteknik: Arbejdet med især de mindste børn kan give mange løft, vrid i ryggen og lange perioder med foroverbøjet ryg. Omtanke og planlægning kan gøre belastningen mindre.
Ergonompyramiden: Løft så lidt som muligt
Pyramiden er bygget op lige som kostpyramiden: Brug mest af det i bunden, mindre af det i midten og mindst af det i toppen.
- Brug den rigtige løfteteknik:
Når løft er uundgåelige, skal de gennemføres rigtigt. - Er løft nødvendige? Kan du fx sætte dig på hug i barnets højde i stedet for at løfte det op?
- Børnenes egne ressourcer:
Inddrag børnene mere i de daglige situationer og gør dem mere selvhjulpne. Det har en dobbelt gevinst: Pædagogisk udvikling og færre fysiske belastninger.