Forskellige træningsformer

God kondition og stærke muskler hjælper dig både på arbejdet og i fritiden. Men selv små øvelser nogle få gange om ugen kan gøre en markant forskel.

God form giver dig også lavere risiko for bl.a. hjertesygdomme, sukkersyge og fedme. Her er en oversigt over forskellige træningsformer og deres effekt.

Selv let træning hjælper!

Prof. Lars L. Andersen forklarer her, hvordan selv 3x5 min. træning af nakke, skuldre og ryg om ugen kan gøre en markant forskel.

Styrketræning af musklerne

  • Egentlig muskeltræning øger styrken i muskler og led. Uanset hvor god form man er i, skal styrketræningen være anstrengende: Kun hvis man belaster kroppen mere, end den er vant til, sker der en træningseffekt.  
  • Træn med tung belastning og få gentagelser. Man skal træne så hårdt, at man er ”brugt op” efter 10-15 gentagelser. Hold pause og gentag øvelsen i alt tre gange. Har du skader i bevægeapparatet, skal du have instruktion af en fysioterapeut. Øvelser med elastik er styrketræning.

Træning af kondition

  • Når du træner din kondition, styrker du din udholdenhed. Det kan ske på mange måder: For eksempel ved at løbe, cykle, svømme, ro, rulleskøjte eller ’powerwalke’.
  • Jo højere intensitet i træningen, desto hurtigere opnår man en effekt. Effekten er større ved intervaltræning, hvor man giver alt, hvad man har i sig, i korte perioder afbrudt af perioder med lav intensitet.

Bevægelighedstræning

  • Når du strækker ud, fører du leddene ud i deres yderstilling og bevarer dermed din smidighed. Katte og hunde strækker sig helt naturligt ud, når de har sovet. Det er noget, man kan gøre når som helst og hvor som helst i løbet af dagen.

Træning af koordination og balance

  • Når man arbejder med koordination, træner man samspillet mellem muskler og nerver og styrker blandt andet sin balance, rytmesans, reaktionsevne og sin evne til at afpasse muskelkraften til en bevægelse.
  • Du får en bedre kropsfornemmelse og bliver bedre til både at udnytte kroppens ressourcer og til at klare uventede situationer – fx fald eller uheld.

Senest revideret den 19. maj 2020