Dokumentation: Det viser tallene fra 'Arbejdsmiljø og Helbred'

En analyse af svarene fra 27.000 personer i 2014 tyder på, at der er en sammenhæng mellem smerter i ryg, nakke og skuldre og en række faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Derfor er der brug for en flerstrenget indsats mod muskel- og skeletbesvær.

Forskerne fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, stiller hvert andet år en række enslydende spørgsmål til tusindvis af beskæftigede personer i Danmark. Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred er den mest omfattende analyse af arbejdsmiljøet i Danmark, og tallene rummer en guldgrube af viden.

På vegne af BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig adminstration har COWI i efteråret 2016 analyseret tal fra NFA for at finde mulige sammenhænge mellem faktorer i det psykiske arbejdsmiljø og forekomsten af muskel- og skeletbesvær, MSB.

Svarene er analyseret i forhold fire af de brancher, NFA opdeler svarene i: Daginstitutioner, døgninstitutioner og hjemmepleje, hospitaler samt læger, tandlæger og dyrlæger i privat praksis.

Samarbejde, indflydelse og ledelse

”Analysen tyder på, at der kan være en sammenhæng mellem MSB og elementer i det psykiske arbejdsmiljø" siger Arbejdsfysiolog, PhD, MRO Hanne Christensen fra COWI har stået for analysen af tallene fra NFA. 

Resultaterne varierer lidt fra branche til branche, men især tre spørgsmål fra Arbejdsmiljø og Helbred giver svar, som peger på en sammenhæng med omfanget af muskel- og skeletbesvær:

  • Hvor ofte samarbejder du og dine kolleger, når der opstår problemer, der kræver løsninger?
  • Hvor ofte har du indflydelse på, hvordan du løser dine arbejdsopgaver?
  • Får du den hjælp og støtte du har brug for fra din nærmeste leder?

"Lidt forenklet sagt tyder tallene altså på, er der er en positiv sammenhæng mellem et godt samarbejde med kollegerne, indflydelse på det daglige arbejde og en god relation til deres leder på den ene side og forekomsten af MSB på den anden side. Det kan dermed give god mening at inddrage disse forhold som en del af den forebyggende indsats", siger Hanne Christensen.

Hvad er sammenhængen?

Hun understreger samtidig, at analysen ikke kan sige noget om, hvordan sammenhængen er mellem MSB og de enkelte faktorer. 

”Vi kan se at det hænger sammen, men der findes ingen forskningsmæssig dokumentation for hvordan det hænger sammen”, fortsætter Hanne Christensen og forklarer, at der er en række metodiske grunde til, at det er svært at sige præcis, hvordan sammenhængen er.

"Dels er det vanskeligt at isolere det psykiske fra andre faktorer, dels kan problemer i fx lænd eller skuldre være årevis om at udvikle sig. Det gør det næsten umuligt at skabe forskningsmæssig dokumentation for sammenhængen mellem årsager og effekter".

"Derfor kan vi ikke sige, at hvis man ændrer en bestemt faktor i det psykiske arbejdsmiljø, så vil det med sikkerhed give en bestemt effekt. Men vi kan sige er, at man med stor sandsynlighed får gevinster ved at inddrage de psykiske faktorer i forebyggelsen af MSB".

Stadig vigtigt at arbejde med ergonomi

Hanne Christensen understreger dog, at de psykiske faktorer langt fra forklarer alle problemer med muskel- og skeletbesvær. Det er fortsat vigtigt at arbejde med de traditionelle ergonomiske indsatsområder.

”Fysiske belastninger er uden tvivl en af de væsentlige årsager til mange tilfælde af  muskel- og skeletbesvær. Vi har arbejdet i 30 år med ergonomi og hjælpemidler – og alligevel knækker kurven ikke. Den tradionelle ergonomiske indsats er altså ikke nok til at forebygge problemerne. Derfor giver det mening at arbejde bredere og mere helhedsorienteret", siger hun.

Se resultaterne af analysen i tabelform

Tag snakken - Bryd vanen

Få styr på det, I ikke taler om med vejledning og et dialogspil.

Hent vejledningen

Senest revideret den 17. juni 2020