Borgere på det nye Hillerød Rådhus bliver mødt af en femten meter lang, åben skranke i et stort atrium. Bag ved skranken står seks borde, hvor borgere, som ikke har brug for et særligt diskret rum, bliver betjent.
Der er flugtruter mellem bordene, og ved hvert bord er der installeret lydløse overfaldsalarmer, som informerer rådhusbetjente og kollegaer i baglandet, når en sagsbehandler føler sig utryg.
Ved den lange disk er der installeret en trykalarm, der informerer politiet direkte.
- På den måde føler de ansatte sig trygge, samtidig med at vi har skabt et miljø, så også borgerne føler sig godt tilpas, siger afdelingschef i borgerservicecenteret Britt Blichfeld Davidsen
Mobiltelefon som alarm
Ingen borger på Hillerød Rådhus kommer ind i selve storrumskontorerne. Skal en borger have en fortrolig samtale med en sagsbehandler, foregår den i samtalerum tæt ved atriumarealet.
Her vil der i fremtiden komme til at ligge et apparat på bordet, der ligner en mobiltelefon og fungerer som en alarm. Et enkelt tryk er nok til at tilkalde rådhusbetjentene.
- Den ser ud som en mobiltelefon, så vi ikke signalerer utryghed overfor borgeren. De fleste borgere vil ikke reagere på en mobiltelefon, men de ville lægge mærke til, at vi for eksempel bar tilkaldeapparater om halsen, siger Britt Blichfeld Davidsen.
Hun understreger, at det kun en ganske lille procentdel af henvendelserne fra borgerne i Hillerød Kommune, der ender i trusler og vold.
- Men selvfølgelig skal vi sikre både vores ansatte og andre borgere i rådhuset mod dem, der er.
Aldrig ryggen mod væggen
Samtalerummene har matteret glas mod atriumområdet fra en meter over gulvet.
Netop for at imødekomme den almindelige borger, er det ikke givet, hvor i samtalerummet sagsbehandleren kommer til at sidde: Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at bruge trykknap-alarm i samtalerummene.
- Det vil virke uhøfligt overfor borgeren at gøre krav på sin ”egen” plads. Det er det samme som at sige, at man ikke stoler på borgeren. Men der er ekstra døre, så medarbejderen aldrig kommer til at sidde med ryggen mod væggen, siger Britt Blichfeld Davidsen.
Ingen vagter
Nogle rådhusbetjente har grundkursus i konflikthåndtering. Men ikke alle. Og ikke alle kommer til at få det. På rådhuset er man af den opfattelse, at det i langt de fleste tilfælde kan dæmpe eventuelt ophidsede gemytter, at der kommer andre mennesker som for eksempel kollegaer til.
Et egentligt vagtpersonale ønsker Hillerød Rådhus ikke at bruge.
- Det er vores vurdering, at der er mulighed for, at vagter kan optrappe situationen. En uniformeret person i området med borgerekspedition kan give et signal om manglende tillid til vores borgere, siger Britt Blichfeld Davidsen.
Kursus i røverihåndtering
Det nye rådhus er i gang med at lave nye beredskabsplaner. En fast ting på programmet for medarbejderne er kurser, hvor de øver sig i hensigtsmæssige måder at optræde på i tilfælde af røveri.
- Vi har ikke været udsat for røveri, men selv i en øvelse med en fiktiv røver fik en medarbejder det så dårligt, at vedkommende måtte sygemeldes. Ingen ved, hvordan man reagerer i en realistisk situation, så det er vigtigt at øve.
For Britt Blichfeld Davidsen er det vigtigt, at borgerne ikke føler, at de kommer til Fort Knox, når de kommer til Hillerød Rådhus.
- Det er en balance mellem service for borgerne på den ene side og sikkerhed for de ansatte og øvrige besøgende på rådhuset på den anden. Skulle man udelukkende tænke sikkerhed, skulle vi jo kropsvisitere folk i døren. Her må man finde kompromiser. Vi er nødt til at have som udgangspunkt, at langt hovedparten af vores borgere møder os uden problemer.